Tøj og garderobe
Følgende kan dit barn få brug for
Praktisk tøj og fodtøj
Børnene skal hver dag medbringe praktisk tøj og fodtøj, som gerne må blive snavset. Børnene skal have et sæt skiftetøj liggende i institutionen. Vi forventer, at I sætter navn i tøj, madkasser og lign.
Sutsko eller tykke sokker
Børnene skal have hjemmesko eller sokker med til indendørs brug.
Ude i alt slags vejr
Vi er ude hver dag, uanset vejret, derfor er regntøj, gummistøvler og en varm trøje uundværlige.
Vi anbefaler, at børnene altid er klædt på i forhold til årstiden og vejret.
Orden på dit barns garderobeplads
Barnet skal selv lære at holde styr på sin garderobe, men det er forældrene der har ansvaret for at garderoben er opdateret og ryddet op når barnet bliver hentet.
Tøj anbefaling
Forår & efterår:
- Termotøj, bukser og jakke
- Vandtæt regntøj, bukser og jakke. Det gode ved kombinationen af termo- og regntøj er, at der er flere blandings muligheder afhængigt af vejret.
- Gummistøvler
- Bomulds hue, gerne elefanthue.
Vinter:
- Flyverdragt eller todelt ski tøj, gerne to sæt, vi har ikke tørreskabe.
- Bløde bukser og trøje til at have under flyverdragt, cowboy bukser er meget stive under overtrækstøj.
- Varme vandtætte vinterstøvler med helst med Velcro eller snørebånd, lynlåse bliver fyldt med sand og går i stykker.
- Ulden elefanthue med bomulds fór. Børnene må ikke have halstørklæder og huer med snore i.
- Varme vandtætte luffer, fingerhandsker kan børnene ikke selv få på.
Sommer:
- Regntøj og gummistøvler
- Sandaler, solhat
- Skiftetøj til både varme og kølige dage
Skiftetøj børnehaven:
- To hele sæt rent tøj.
- Ekstra strømper og underbukser.
- En varm trøje skal ligge, fast i garderoben, så barnet selv kan regulere når det fryser eller har det for varmt.
- Inde sko, som sidder ordentlig fast på foden og med skridsikre såler.
Skiftetøj vuggestuen:
- Sutter, nusseklud, sovedyr
- Sovedragt, gerne uldfilt
- To-tre bluser
- To-tre par lange bukser/strømpebukser
- To-tre par strømper
- To-tre par underbukser/bodystocking
- En varm trøje
Alt overtøj, sko, inde sko, ekstra trøjer, madkasser og legetøj skal have tydeligt navn i, så børn og voksne kan se, hvem der ejer det.