Vores profil

Hvad står vi for Stillinge børnehave og vuggestue ?

Når man skal vælge daginstitution til sit barn, kan det være svært at gennemskue, hvad det er man præcis forventer og ønsker sig af en daginstitution. Herunder kan du læse nogle pejlemærker for hvad der er vigtigt for os, i vores arbejde med børnene:

  • Vi arbejder med Nest pædagogik og efter månedsplaner, med plads til spontane aktiviteter
  • Vi laver pædagogiske planlagte aktiviteter efter børnenes spor og interesser
  • Vi skaber fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at deltage. Det betyder fx at en samling tilpasses, sådan at også de urolige børn, syntes det er sjovt at deltage
  • Vi tager individuelle behov, hvilket bl.a. betyder at børnene kan sove efter behov og ikke kun i et bestemt tidsrum
  • Vi prioriterer ture og oplevelser ud af huset
  • Vi tager hensyn til børn med særlige behov og tilegner os den nødvendige viden for at kunne hjælpe, forstå og imødekomme det enkelte barn. Vi har bl.a. erfaringer i at arbejde med børn med høj begavelse, ADHD, autisme m.m.
  • Vi skælder ikke gerne ud, men fokuserer i stedet for på at guide børnene i en bedre retning. Det betyder, at vi ikke fokuserer på barnets negative handling, men lægger vægt på, at fortælle og vise barnet hvad han/hun gerne må
  • Vi vægter et tæt forældresamarbejde højt. Vores tanke er, at personalet ved noget om det enkelte barn og forældrene ved noget andet – sammen ved vi rigtig meget, og kan skabe de optimale betingelser for barnets udvikling
  • Vi har et tæt brobygningssamarbejde med Stillinge Skole

Dette er blot nogle af de ting vi arbejder med og er bevidste om i hverdagen. Er du blevet nysgerrig på at vide mere om os, så kig videre under menuen, hvor kan du læse mere om os og hvad vi kan tilbyde. 

Siden er sidst opdateret 30. september 2022