Grundplan

Hvordan er vores fysiske rammer?

Vores hus er indrettet med tre meget store grupperum, hvor der er masser af plads til leg og fordybelse i forskellige kroge i rummene.

På Spilopstuen er der også et køkken, hvor der laves morgenmad, bages boller og laves mad på maddage.

Vi har et stort og lyst rum til kreativ udfoldelse. Her er der rige muligheder for at eksperimentere med maling, fjer, pap og meget andet forskelligt materiale. 

I midten af bygningen er en lille gårdhave, som børnene kan være ude i, i mindre grupper.

I den ende af huset hvor vuggestuen ligger placeret har vi også et lille puderum, som benyttes af både vuggestuen og børnehaven.

Vi har en lille legeplads som støder helt op til vuggestuen. Her er der sandkasse, legehus og gynger, samt forskellige børnekøretøjer og legeredskaber.

På den anden side af huset ved siden af Stillinge skoles parkeringsplads har vi endnu en legeplads, som primært benyttes af børnehavebørnene. Her er der legehuse, rutchebane og en tunnel, som børnene er glade for at kravle igennem.

Foruden vores egen matrikel, gør vi brug af skolens udeområder med legeplads og fodboldbane.