Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Stillinge Børnehave 2020

Pædagogisk grundlag og læreplans temaer

Den pædagogiske læreplan er vores arbejdsgrundlag og indikerer de overordnede områder vi har fokus på.

I læreplanen har vi sat den lovmæssige beskrivelse af læreplansområderne øverst og derefter beskrevet vores syn og metode, i hvert afsnit.

Opfølgning

Læreplan gennemgås årligt i personalegruppen og med bestyrelsen.

Læreplanstemaer, pædagogiske læringsmiljøer, aktiviteter og traditioner, dokumenteres, dagsordensættes, evalueres og videreudvikles i grupperne, på stuemøder, fælles på personalemøder og pædagogiske dage.

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Om det pædagogiske grundlag

    Det pædagogiske grundlag er fælles for hele huset og udgør det fundament vi tager udgangspunkt i, når vi stuevis arbejder med vores pædagogiske læreplan og temaer.

    • Børnesyn
    • Dannelse og børneperspektiv
    • Leg
    • Læring
    • Læringsmiljøer
    • Æstetisk børnemiljø
    • Børnefællesskaber
    • Børn i udsatte positioner
    • Sammenhænge (inddragelse af nærmiljøet)
    • Forældresamarbejde
  • Børnesyn

    Hvad siger loven?

    Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

    Børnesyn i Stillinge Børnehave

    Børn er små personer med egen værdi.
    Vi mener at alle mennesker er lige værdifulde, nogle er bare større end andre.
    Børn har et mindre erfaringsgrundlag og har derfor brug for trygge rammer og guidning fra voksne.

    Børn skal ses, høres og forstås i forhold til deres interesser.
    Børn er motiverede for at lære, og vores opgave er at møde dem i nuet og have øje for deres kompetencer.

    Vi bestræber os på at forstå børnene ud fra deres egne oplevelser og være nærværende i relationen til det enkelte barn. Vi har fokus på at arbejde ud fra børnenes ressourcer og tager udgangspunkt i det, der allerede virker. Vi lægger vægt på det enkelte barns mulighed for udvikling og læring og er opmærksomme på barnets nærmeste udviklingstrin.
    Når vi arbejder på denne måde er det med til at styrke barnets kompetencer, udvikle deres selvhjulpenhed og fremme deres positive selvbillede.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Hvad siger loven?

    Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Personalet i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe.

    Dannelse i Stillinge Børnehave

    Vi definerer Dannelse som en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk demokratisk menneske.

    Begrebet dannelse er tæt forbundet til forestillingen om, hvad der gør et menneske til et menneske.

    Begrebet kan opdeles i en pædagogisk norm og en social norm. Opdragelse og undervisning ser vi som den pædagogiske norm. Den sociale norm ser vi som adfærd, opførsel, væremåde og viden.

    I Stillinge børnehave er dannelse grundstenen for hele vores kultur, vores traditioner, normer og værdier - en overskuelig verden, hvor barnet oplever tryghed, har venner, møder spændende aktiviteter og udfordringer.
    Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokratiet samt mulighed for at udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtigende fællesskaber.

  • Leg

    Hvad siger loven?

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

    Leg i Stillinge Børnehave

    Legen er vigtig og nødvendig - børn leger fordi det er sjovt at lege og legen er vital for børns udvikling

    Ved at gøre legen central i hverdagen, giver vi børnene mulighed for at undersøge, udforske, afprøve og blive klogere på sig selv og den verden de befinder sig i.

    Når børnene leger udvikles deres fantasi, kreativitet og innovation. Legen er med til at bearbejde børnenes udtryk og til at reflektere over oplevelser og erfaringer.

    Leg er grundstenen i børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer blandt andet fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

     Legen kan deles op i 5 kategorier:

    • Funktionsleg:  Undersøgelse hvad ting kan, og hvad barnet kan mestre med sin egen krop. Kravle, klatre, løbe, trille bold, lave puslespil. Barnet er aktivt i funktionslegen og gør det fordi det er sjovt. Der leges med sproget og her efterlignes de voksne.
    • Konstruktionsleg: Her skabes og bygges i mange forskellige materialer.
    • Symbolleg/som-om-legen:  Klodser er måske kager, og man behøver ikke en racerbil for at lege at man kører i en.
    • Regelleg: Skjul, Tagfat, brætspil m.m.
    • Rollelege: Barnet kan en rolle som en anden (far, mor, børn ex.)  Pigerne begynder at lege rollelege omkring 2,5 års alderen, drengene noget senere. I legen kan man gøre noget af det man måske ikke tør i virkeligheden, og her kan man komme af med nogle af de følelser der måske fylder indeni.

    Al leg er børns kilde til læring, og har derfor værdi i sig selv.

    For at legen udvikler sig positivt for alle børn er det en forudsætning at vi voksne bevæger os i ”de 3 læringsrum”

    1. At vi går foran og viser legen
    2. At vi står ved siden af legen og støtter op om legen
    3. At vi går bagved som en hjælpende hånd efter behov


    Når vi har brug for at lære børnene noget særligt, bliver legen planlagt af voksne med et bestemt formål. Så kan man snakke om leget læring men ikke om egentlig leg på børnenes egne præmisser.

    I Stillinge børnehaven øves dagligdagens færdigheder gennem leg. Når vi inkluderer legen i dagligdagens rutiner oplever vi at børnene synes det er sjovt - så glider rutiner og gøremål, meget lettere og på den måde hænger leg og læring godt sammen.

    Når børnene leger er en af vores vigtige opgaver at være til stede og observere. På den måde kan vi blive opmærksomme på, det enkelte barns legekompetencer og således også blive opmærksomme på, hvor vi eventuelt kan skabe endnu bedre legemiljøer.

  • Læring

    Hvad siger loven?

    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. 

    Læring i Stillinge Børnehave

    Børns tidlige erfaringer og læring har ikke alene en vigtig betydning for et godt børneliv her og nu. De påvirker også børnenes fremtidige læringsmuligheder og styrker dermed børnenes livsduelighed og livsforløb sidenhen. Derfor er det afgørende at vi i Stillinge børnehave er bevidste om den læring vi giver børnene mulighed for.

    Den måde vi kommunikerer og er sammen på i udveksling og sociale interaktioner lærer børnene at de bland andet kan bidrage til at ændre på regler og finde innovative og kreative løsninger på udfordringer i sammenhænge, de indgår i sammen med andre børn og voksne.

    Ved at være nærværende og give dem tid til undre sig og stille spørgsmål, får børnene mulighed for at få svar på deres undring, samt en læring om at de og deres interesser har betydning, også for andre.

    Vi præsenterer børnene for nye opgaver og aktiviteter og når noget driller, lægger vægt på at lære dem, at de ikke fejler men bare skal øve sig lidt mere. En af vores vigtigste opgaver er at være opmærksomme på, at børn, i nogen situationer, kan opleve negativ læring, hvis ikke vi vender deres erfaringer til positiv læring. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs

    I Stillinge børnehave sker læring, hele dagen gennem særligt tilrettelagte aktiviteter, læringsmiljøer og spontant opståede lege og interaktioner.
    Når vi giver børnene mulighed for at eksperimentere og arbejde med forskellige materialer.


    Fysiske udfordringer, giver dem mulighed for at udforske med krop og sanser.

    Gennem sang og bevægelse udvikles deres sprog, motorik og følelse af deltagelse.

    De daglige rutiner lærer børnene at kunne selv og at de er en uundværlig del af fællesskabet.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    "Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og helt centralt i arbejdet med den pædagogiske læreplan”.

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Læringsmiljøer i Stillinge Børnehave

    Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk personale, der løbende har øje for, hvordan praksis kan tilrettelægges og organiseres, således at børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

    Ved at sørge for gode pædagogiske læringsmiljøer for børnene i Stillinge børnehave tager vi et professionelt ansvar for, hvordan børnene trives, lærer og udvikles gennem deres tid hos os.

    Det har stor betydning for børnene, at vi er bevidste om, hvordan vi tilrettelægger vores læringsmiljøer i daginstitutionen.
    Når vi taler fysiske læringsmiljøer, er det vigtigt, at vi har rum og materialer, der lægger op til leg, læring og udvikling.
    Børn ændrer løbende interessefelter, det er derfor optimalt, at ændre læringsmiljøerne i takt med, at der er nye felter, der optager børnene.
    For at give børnene en bred erfaring og læring, præsenterer vi dem for forskellige materialer og indretter og ændrer vores rum og legezoner, løbende, i forhold til børnegruppernes behov.

    Et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer er en vigtig forudsætning for et godt læringsmiljø.

    På samme måde har det stor betydning for børnenes sproglige udvikling, hvordan personalet henvender sig til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker. I det hele taget er kvaliteten af relationerne voksne-børn og børn-børn imellem af stor betydning.

  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Hvad siger loven?

    Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

    Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

    Børnemiljø i Stillinge børnehave

    I Stillinge børnehave er der mulighed for at opdele børnene i mindre grupper. Børnene opdeles i formiddagsgrupper og spisegrupper, hvor de voksne fordeles i forhold til gruppernes størrelse, dette skaber de bedste rammer for nærvær og fordybelse. 

    Vi har mange små rum og i de større rum benytter vi tematiserede legezoner, som giver børnene mulighed for at lege forskellige lege i det samme rum. De tematiserede lege områder kan være eks. barbiehule, bilrum, puderum, dukkekrog men også specifikt legetøj der er sat frem for at inspirere til leg.

    Rumindretning ændres løbende i forhold til børnegruppernes behov og nye aktiviteter.

    Børnene har mulighed for at lege uforstyrret i de små rum og legezoner, nogen leger inde når andre er ude og der er mulighed for at lege videre med en igangværende leg, når andre eks. Spiser.

    Legetøj er mest indbydende hvis det er ryddet op og sorteret, så det er nemt at finde og starte leg med.

    Langt det meste legetøj er tilgængeligt, men noget er sat til side så børnene skal spørge.

    Legetøj efterses og repareres eller kasseres hvis det er defekt, så det fremstår indbydende og velholdt.

    Vi har fast træværksted, kreativt værksted, køkkenværksted og der oprettes midlertidige værksteder i huset efter behov, eks til julegaveproduktion.

    Stillinge børnehaves legeplads er stor og tydeligt indrettet med masser af muligheder for motorisk udfoldelse, stille områder, hvor børnene har mulighed for at være i fred, sandkasser og pladderhuller, legehuse, træer til at klatre i, tarzanbane, byggebrædder, cykelbane med tunnel, boldbane, gyngestativer, bål sted og snittehus.

    Legepladsen er delt i to, så der er mulighed for at vuggestuebørnene kan fredes for de store børns vildere lege.
    Legepladsen rummer relevant og aldersrelevant legetøj, som er tilgængeligt for alle børn.

    Når vejret tillader det er der mulighed for at bringe kreative aktiviteter ud.

    I Stillinge børnehave er det os meget magtpåliggende, at alle børn og forældre bliver modtaget, så de føler sig set/hørt og budt velkomne, når de kommer om morgenen. Ligeledes er det vigtigt for os at sige ordentlig farvel når børnene bliver hentet.

    Personalet er til rådighed, imødekommende og lydhøre overfor børnene. Vi taler med børnene om deres oplevelser og ideer og viser interesse for dem.
    Personalet møder børnene, som individer, er opmærksomme på de børn der har brug for at blive hjulpet i gang med en leg. I konfliktsituationer lytter vi til børnene, viser dem, at vi forstår deres perspektiver og hjælper dem til at løse situationen.

    I samspillet med børnene fokuserer vi på det der virker, bekræfter børnene og fortæller dem, hvad de må, frem for at skælde ud og fokusere på det de gør forkert.

  • Børnefællesskaber

    Hvad siger loven?

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

    Børnefællesskaber i Stillinge Børnehave

    Alle børn har brug for at føle sig inkluderet i et meningsfyldt fællesskab, da det er i socialt samspil med de øvrige børn og voksne i institutionen at leg, læring og dannelse sker.

    I Stillinge børnehave arbejdes der bevidst med børnenes inklusion i forskellige fællesskaber.  For at det enkelte barn kan udvikle sig og lære, er det vigtigt, at det ikke kun føler sig anbragt, men at det oplever at det har indflydelse, tør ytre sig, kommer til orde og dermed føler sig betydningsfuldt i fællesskabet.

    Vi fungerer i mange forskellige fællesskaber: fællesskaber på stuerne, på tværs af stuerne, på legepladsen, børnenes selvvalgte fællesskaber, midlertidige fællesskaber, praktiske fællesskaber og voksenstyrede fællesskaber. Vi visualiserer fællesskaberne og gør dem dermed tydeligere for børnene.

    I Stillinge børnehave dyrker vi det at være en ”god ven” og gør meget ud af at børnene danner venskaber på kryds og tværs.
    Personalet er OBS på børnenes placering i gruppen der lægges mærke til gruppedynamikker, den måde børnene kommunikerer på og de indbyrdes betingelser de stiller hinanden. Der er opmærksomhed på de børn der skal lære at afkode reglerne for fællesskabet og de hjælpes eks. til at udvikle legestrategier eller konflikthåndtering.

    Forældrene og familierne har stor betydning og medansvar for at børnefællesskaberne fungerer. Vi er i dialog med forældrene omkring, hvordan familiernes omtale af de andre børn har betydning for det børnene tager med ind i fællesskaberne. 

    For at give forældrene et medansvar og fremme deres fællesskab i og omkring Stillinge Børnehave, inviterer vi flere gange om året til arrangementer, hvor forældre og børn kan møde de andre familier og være sammen socialt.

  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger loven?

    Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan er det et krav, at dagtilbuddet reflekterer over, hvordan det pædagogiske læringsmiljø organiseres og tilrettelægges, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioners læring.

    Børn i udsatte positioner i Stillinge Børnehave

    Vores udgangspunkt er, at alle børns behov er særlige, men nogen har brug for mere hjælp og vejledning end andre i forhold til forskellige udviklingsområder.

    I Stillinge børnehave ligger det pædagogiske ansvar i at identificere og støtte disse børn samt sikre, at de bliver en del af fællesskabet. 

    Vi arbejder ud fra principperne i Marte Meo metoden og fokuserer på et ressourcesyn og tager udgangspunkt i det der allerede virker. Vi viser børnene vejen og det de gerne må/kan i stedet for at fokusere på det de ikke må og ikke kan.

    Vi er opmærksomme på at den måde personalet omgås børn i udsatte positioner, har betydning for hvordan den øvrige børnegruppe opfatter disse.
    Vores mål er at se og møde det enkelte barn på det udviklingsniveau, det befinder sig og skabe trygge og rummelige læringsmiljøer, hvor der er plads til mangfoldighed og forskelligheder. Herved skabes mulighed for optimal udfoldelse og udvikling, og det enkelte barn integreres i fællesskabet.
    Vi har fokus på tidlig indsats, tværfaglighed med eksterne samarbejdspartnere og tæt forældresamarbejde i arbejdet med udsatte børn.

  • Overgange

    Overgangene i barnets liv er vigtige for barnets tryghed og trivsel

    I Stillinge børnehave er der fokus på at skabe trygge overgange, for børnene og deres forældre ved opstart i vuggestuen og når børnene skal videre i børnehave og skole. Det er vores ansvar at overgangen bliver god, både for barnet og forældrene. Derfor vægter vi at skabe tryghed, genkendelighed og forudsigelighed ved overgange og gøre det i tæt samarbejde med forældrene, så hele familien oplever det som en god og tryg start.

    Start i vuggestuen

    Når barnet skal starte i vuggestuen inviteres forældrene til et besøg, hvor der vises rundt og hvor der er en samtale med overlevering fra hjem til institution. Ved dette møde udleveres og gennemgås børnehavens/vuggestuens velkomstfolder.

    For at barnet kan lære institutionen og personalet at kende, forud for den reelle opstartsdato opfordrer vi forældrene til at komme på besøg nogle gange. Ved disse besøg skal forældrene blive sammen med barnet.

    Når barnet starter i vuggestuen aftales en indkørings periode, hvor barnet gradvist vender sig til at være i vuggestuen, uden forældrene.
    I denne periode aftales og evalueres der dagligt hvordan barnet klarer tilvænningen til institutionslivet.

    Når barnet har været i vuggestuen/børnehaven i tre måneder tilbyder vi en forældresamtale, hvor der følges op på opstart og status for barnet og familien.

    Fra dagpleje til vuggestue

    Når et barn skal skifte fra dagpleje til vuggestue eller børnehave og når vi skal modtage gæstedagplejebørn, følges samme fremgangsmåde som ved opstart fra hjemmet. Der ud over ønsker vi et tæt samarbejde med lokalområdets dagplejere og opfordrer gerne dagplejerne til at komme på besøg i børnehave/vuggestue med børn der skal starte i institutionen. Ved besøgene får børnene mulighed for at se og vænne sig til huset, de andre børn og personalet, så ikke alt er fremmet når de starter op. 

    Fra vuggestuen til børnehaven

    Når barnet skal skifte fra vuggestue til børnehave vægtes en glidende overgang. Barnet starter en til to måneder før det skal flyttes med at gå på besøg i børnehaven, gerne sammen med et andet barn eller en voksen fra vuggestuen. Når datoen for skiftet nærmer sig er barnet i børnehaven det meste af tiden men kommer tilbage i vuggestuen for at sove.

    Ved overgangen indkaldes forældrene til en overleverings samtale, hvor voksne fra vuggestuen og børnehaven deltager. Her overleveres fra vuggestuen til børnehaven og forældrene orienteres om de nye rutiner i børnehaven.

    Når barnet flyttes fra vuggestuen til børnehaven får det en ny garderobeplads i børnehaven og skal derefter afleveres og hentes i børnehaven.

    Efter barnet er startet i børnehaven er det stadig velkomment på besøg i vuggestuen, hvis det trænger til lidt genkendelighed og tryghed. De små børnehavebørn sover stadig til middag i vuggestuen

    Start i børnehaven

    Når et udefra kommende barn skal starte i børnehaven inviteres forældrene og barnet til et besøg, hvor der vises rundt og hvor der er en samtale med overlevering fra hjem til institution. Ved dette møde udleveres og gennemgås børnehavens/vuggestuens velkomstfolder.

    I lighed med opstart i vuggestuen inviteres forældrene og barnet til at besøge børnehaven nogle gange, inden barnets første dag og ligeledes aftales og gennemføres indkøring af barnet i tæt samarbejde med forældrene.

    Fra børnehaven til Spilop

    For at kunne målrette vores arbejde med de kommende skolebørn, har vi i Stillinge børnehave valgt at samle dem på en stue for sig selv, Spilopstuen. Inden børnene tager på sommerferie, rykker vi sammen med barnets dets garderobe ned til Spilop garderoben. Det gør vi for at visualisere for barnet at det er tid til at rykke gruppe og give barnet fornemmelsen af hvor det hører til det kommer tilbage fra sommerferie.

    Når barnet rykker fra mellemgruppen/Solsikkestuen til Spilopstuen sørger vi for at alle forældrene får relevant information om dagligdagen og arbejdet på Spilopstuen. Vi inviterer derfor alle kommende Spilop forældre til et informationsmøde forud for opstart i gruppen. På mødet gives relevant information og fortæller vi om arbejdet i gruppen, fælles ansvar og forventninger til hinanden.

    Det hænder at vi i løbet af foråret oplever at der er børn fra Solsikkestuen, der har brug for nye udfordringer, til trods for at de ikke skal i skole den først kommende sommer. I disse tilfælde kommer barnet/børnene på besøg på Spilopstuen og i nogle tilfælde vælger vi at rykke et barnet/børnene til Spilopstuen før tid.

  • Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

    Fra børnehave til skole

    Vores arbejde i Spilop gruppen handler om at vække børnenes lyst og interesse for at lære. I gennem vores arbejde forsøger vi at skaber en tydelig rød tråd gennem hele barnets forløb i institutionen, hvilket er en væsentligt forudsætning for den gode overgang.

    Vi har et tæt samarbejde med Stillinge Skole, som er den primære skole vores børn overgår til. Vi anser det som et fælles arbejde og ansvar at gøre børnene skoleparate.

    Vi arbejder i gruppen ud fra det brobygningsmateriale KANON som Slagelse Kommune igangsatte august 2017.

    Både børnehaven og børnehaveklasser på skolen skal arbejde med materialet, sådan at der gennem tilbagevendende og kendte pædagogiske aktiviteter, samt gennem konkrete lege, billedbøger, sange, sanglege, spil, rim og remser mv. skabes en tryg bro mellem barnets liv i dagtilbuddet og deres møde med skolen.

    I årets løb tager vi på besøg på skolens legeplads, sådan at børnene kan lære skolen lidt at kende. Ofte møder vi lærerne i 0.kl. og hilser på vores gamle venner fra børnehaven. Vi deltager i forskellige arrangementer, som skolen afholder i årets løb, bl.a. skolens store teaterforestilling i februar.

    I foråret/sommer inden børnene skal starte i skole, inviterer Stillinge skole os til to besøg, som foregår i formiddagstimerne. Her er børnene med inde i 0.kl. og prøver at opleve hvordan en dag kan være i skolen.

    I efter året før skolestart udarbejdes en overgangsbeskrivelse, som beskriver barnets kompetencer og potentialer. Overgangsbeskrivelsen danner grundlag for en forældresamtale, hvor vi sammen med barnets forældre drøfter hvilke ting barnet allerede mestrer og hvilke barnet har behov for at videre udvikle.

    Overgangsbeskrivelsen revideres i foråret og danner grundlag for den brobygnings samtale som pædagogerne i gruppen holder med barnets kommende lærer i 0.kl. Samtalen afholdes for at kunne videregive de erfaringer og oplevelser vi har omkring det enkelte barn, som et led i at give barnet den bedst mulige start i skolen.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Hvad siger loven?

    Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns læring.

    Forældresamarbejde i Stillinge Børnehave

    Et godt forældresamarbejde er afgørende for at fremme børns trivsel, udvikling og læring i daginstitutionen. Vi prioriterer en god start for børn og forældre i institutionen, hvor vi arbejder målrettet på at skabe et godt samarbejde og vi respekterer og forsøger at imødekomme den enkeltes normer og værdier. Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt.

    Det daglige forældresamarbejde af mere uformel karakter bygger på et tillidsfuldt samarbejde om børnenes trivsel. Herunder også sparring fra personalet til forældre i forhold til børns læring. I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og henteaftaler. Vi er imødekommende overfor alle forældre i huset. Vi svarer på spørgsmål og problemstillinger eller henviser til barnets primære personale. 

    Vi har en forventning om at forældrene følger op på de opmærksomhedspunkter og tiltag som vi beskæftiger os med i hverdagen. Derudover forventer vi opbakning og aktiv deltagelse i de arrangementer og møder, som planlægges henover året. Vi afholder relevante forældresamtaler og tværfaglige samtaler efter behov. Inden børnene rykker over i Spilop/skolegruppe afholder vi et forældremøde for kommende forældre hvor vi fortæller om forventninger og skoleparathed.

    En god kontakt mellem os og forældrene er dermed vigtig for barnet. Jo bedre en kontakt, jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til institutionen.

  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

    Inddragelse af lokalmiljøet i Stillinge Børnehave

    Stillinge Børnehave går meget ud af huset og benytter lokalmiljøet i mange forskellige sammenhænge:

    Vi er naboer til og samarbejder med det lokale plejehjem. Vi besøger plejehjemsbeboerne med mindre grupper af børn, nogle gange om måneden. Ved besøgene er der arrangeret lege og andre aktiviteter, som både børnene og plejehjemsbeboerne har glæde af at deltage i.

    Vi tager på ture til skoven og stranden, alle årets måneder, hvor vi inddrager naturen i vores læringsmiljø. På den måde giver vi børnene mulighed for at følge med i, hvordan årets gang forandrer naturen. Skoven og stranden giver os også rige muligheder for at skabe læringsmiljøer hvor børnenes krop og motorik udfordres.

    Vi bruger byens kulturelle tilbud og arrangerer ture til Bibliotek, teater, musikarrangementer og Kirken i forbindelse med højtiderne.
    Når vi oplever at børnene viser interesse eller nysgerrighed for bestemte emner, følger vi børnenes spor og arrangerer besøg på den lokale politistation, brandstation eller svømmehal osv.

    Vi laver aftaler med forældre der er i relevante erhverv og besøger deres arbejdspladser når det passer ind i de emner og projekter vi arbejder med.

    Vi besøger børnene i deres hjem, i forbindelse med fødselsdage, når vi bliver inviteret og når vi arbejder med børnenes læring om ”hvem er jeg”

    Brugsen ligger i nærmiljøet, børnene er med til at handle til børnehaven og vi har aftale med uddeleren om at eks. sælge bagværk i forbindelse med børnenes deltagelse i ”bag for en sag”

    Vi brobygger med skole og dagpleje og besøger og har besøg af disse i forbindelse med overgangene imellem os og dem.


    Vi deltager derudover i alle arrangementer vi inviteres til i nærområdet.

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Læreplanstemaerne er beskrevet separat i de tre aldersgrupper:

    Mælkebøtten - 0-3 år vuggestue

    Solsikken - 3-5 år mellemgruppe

    Spilop – 5-6 år Førskolegruppe

    • Kultur, æstetik og fællesskab
    • Alsidig personlig udvikling
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop og sanser
    • Naturen, udeliv og Science

    Der er for hvert læreplanstema opstillet 2 overordnede pædagogiske mål som alle grupper skal forholde sig til.

  • Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Gennem kulturen får børnene deres allervigtigste karakterdannelse. Vi vil gerne gøre børnene nysgerrige og lægger op til at de skal bruge deres fantasi. Det gør vi bl.a. gennem projekter, der giver børnene kendskab til de danske traditioner. Der afholdes danske traditioner som fastelavn, påske og Lucia, hvor vi taler med børnene og forklarer dem om de forskellige traditioner.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    Hver dag til formiddag holder vi samling med børnene hvor vi synger sange, siger rim og remser eller læser historie. I den forbindelse får børnene serveret deres formiddagsmad. Vi har fokus på årstiderne, de danske traditioner og traditionerne i huset og laver i forbindelse med disse forskellige læringsmiljøer for børnene. Dette kan være i form af sange, historier, kreative aktiviteter eller længere forløb. Ved de kreative aktiviteter arbejder vi med forskellige materialer for at stimulere sanserne mest muligt. Eksempler på disse kan være fingermaling, farver, vat, sand, vand osv.

    Vi deler børnene op i mindre grupper når vi f.eks.: går på tur, cykler, maddage, kreative aktiviteter eller spiller spil på stuen.
    Dette gør vi også når vi skal spise madpakker sådan at ”stor gruppen” de som skal i børnehave næste gang spiser, alene, sammen med en voksen.

    Vi dokumenterer aktiviteter undervejs med foto, som overføres til Tabulex og personalet skriver dagbog så forældrene kan følge med og følge op, sammen med børnene. 

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi på at give børnene en grundlæggende accept af at alle børn og voksne har værdi uanset kulturel baggrund, handicap og social status. Vi arbejder ud fra en værdinorm, hvor det vægtes at børnene accepterer hinanden på baggrund af disse forskelligheder.

    I solsikkegruppen introduceres børnene for både nye og gamle sange og sanglege. Igennem tale, bøger og maddage, giver vi børnene indsigt i den danske kultur.
    Vi taler ligeledes om tro f. eks ift. højtider eller hvad der sker når man dør, hvis børnene oplever dødsfald i nærmeste familie.

    I forbindelse med de forskellige højtider skabes et æstetisk læringsmiljø, hvor børnene præsenteres for forskellige traditioner og materialer. Her har børnene mulighed for at udvikle deres kreativitet og derigennem lærer at udtrykke sig. Der males, klippes, tegnes, mm. Børnenes produkter anerkendes ved at de bliver udstillet eller hænget op omkring og på stuen. I forbindelse med højtiderne introducerer børnene for de danske værdier der er ved disse. Vi dokumenterer ved at tage billeder af processerne og lægger billederne på Facebook og Tabulex så forældrene kan se dem.   
    Op til jul tager vi i kirke hvor børnene for et indblik af kirkens rolle for julen i Danmark.

    I børnehaven har vi også forskellige traditioner i løbet af året som giver børnene en følelse af sammenhold og en oplevelse af at børnehaven har sin egen kultur og traditioner som skaber genkendelighed for børnene. 

    Vi fejrer fødselsdage både i børnehaven og hjemme hos børnene, her synger vi fødselsdagssang, råber hurra og giver en lille gave. Børnene lærer at man kan holde fødselsdag på mange måder.

    Vi opsøger kulturen i nærmiljøet, vi tager på biblioteket og i teater når der er relevante forestillinger.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen introduceres børnene for både nye og gamle sange og sanglege. Igennem tale, bøger, maddage, og film, giver børnene indsigt i forskellige andre lande og deres mennesker og kulturer. Vi taler ligeledes om tro f. eks ift. højtider eller hvad der sker når man dør.

    Vi læser gamle eventyr og introducerer børnene for forfattere som ex. H.C. Andersen. Efterfølgende kan vi lave vores egen fortolkning af et af eventyrene, ud fra børnenes ideer og ønsker om roller. Vi tager hensyn til børnenes forskellige grænser og rollerne tilpasses, så alle har mod på og lyst til at deltage. Børnene er med til at lave kulisser og udklædning – de voksne går både foran, vedsiden af og bagved barnet. Alle forældre og søskende inviteres til teaterforestilling, hvor de stolte børn kan vise de kostumer de har lavet og alt hvad de har lært.

    I forbindelse med de forskellige højtider skabes et æstetisk læringsmiljø, hvor børnene præsenteres for forskellige traditioner og materialer. Her har børnene mulighed for at udvikle deres kreativitet og derigennem lærer at udtrykke sig. Der males, klippes, tegnes, saves mm. Børnenes produkter anerkendes ved at de bliver udstillet eller hænget op omkring og på stuen. Vi dokumenterer ved at tage billeder af processerne og lægger billederne på Facebook og Tabulex så forældrene kan se dem.   

    Vi tager på biblioteket, hvor vi låner bøger efter de aktiviteter vi er i gang med og ift. børnenes ønsker. Vi tager, på juleture med teater og deltager i diverse kulturtilbud. Vi fejrer fødselsdage både i børnehaven og hjemme hos børnene, her synges der bevægelses sange og børnene får en fornemmelse af de forskellige måder at holde fødselsdag på.

    Når året i Spilop gruppen er ved at være forbi holdes en afslutnings fest, hvor det markeres at året er slut. Festen bliver holdt på forskellige måder, alt efter den pågældende gruppes ønsker og behov. Den dag det enkelte barn slutter i børnehaven er der tradition for at der gives buksevand, kildetur eller begge dele, det er barnet selv der vælger.

  • Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Vi lægger vægt på det enkelte barns mulighed for udvikling og læring. Vi har fokus på, at arbejde med barnets ressourcer, hvilket er med til at styrke barnets selvforståelse. Børn er motiverede for, at lære og vores opgave er, at møde barnet i nuet, da det er væsentligt, at fokusere på det der virker.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I vuggestuen har vi faste daglige rutiner for at skabe tryghed for børnene i en genkendelig hverdag.


    Vi arbejder med at give det enkelte barn succesoplevelser og give børnene en følelse af at være en vigtig del af fællesskabet. Dette kan være ved at vælge en sang, lave rullebord eller dele madpakker ud.

    Vi giver børnene et trygt miljø at udvikle sig i og ser på det enkelte barns kompetencer og arbejder ud fra dem. Vi anerkender og roser børnene og putter det enkelte barn i fokus i f.eks. sanglege, for at give børnene en bedre selvtillid og lade dem hvile i sig selv.

    Da forældrene har den primære opgave for, at barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse bliver der gennem daglig dialog, forældremøder og forældresamtaler samarbejdet med forældrene for at skabe de bedste muligheder for barnet

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi på at skabe et læringsmiljø som giver plads til at børnene kan tilegne sig alle de forskellige kompetencer der kræves for at kunne begå sig i børnehaven. De skal lære at kunne begå sig sammen med en større gruppe børn, hvilket kræver at børnene i højere grad lærer at vente på tur, at vise empati, at kommunikere på en hensigtsmæssig måde mm

    I børnehaven stilles større krav til at være selvhjulpen, så vi arbejder på at skabe et læringsrum som giver alle børn mulighed for ud fra deres forskellige forudsætninger at blive i stand til selvstændigt at kunne og ville selv.

    Vi støtter op om barnet når det syntes noget er svært/nyt skal tilegnes. Vi er der for barnet og hjælper så det føler at det lykkes. Vi har meget fokus på at italesætte barnets succes for at giver barnet en oplevelse af at kunne samt at giver det lyst til videreudvikling.

    I forbindelse med modtagelse af nye børn arbejdes der på Solsikkestuen at gøre børnene renlige i tæt samarbejde med forældrene.

    Igennem hele dagen har vi fokus på at sørge for at vores læringsmiljø skaber mulighed for at alle børn kan fordybe sig i forskellige lege både alene og sammen med andre børn, hvor de kan hjælpes til at udveksle erfaringer fra hjemmet. Vi mener at legen er med til at udvikle børnenes personlighed da de herigennem danner erfaringer med at deres handlinger har betydning både for selve legen men også for relationerne børnene imellem.

    Ved samling skabes et læringsmiljø hvor børnene får mulighed for at udvikle forskellige kompetencer såsom at vente på tur, turde at være i centrum, at lytte aktivt og være en vigtig del af et fællesskab. Vi bestræber os som voksne at være nysgerrige på det barnet oplever og fortæller.

    Desuden lægger vi vægt på at børnene deltager i praktiske opgaver i hverdagen for at støtte op om dets ansvarlighed og selvstændighed.

    Forældrene har det primære ansvar for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor involveres forældrene og inddrages aktivt, det gør vi gennem daglig dialog, til vores forældremøde og til forældresamtaler.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    Vi arbejder ud fra en dannelseskultur, en overskuelig verden, hvor barnet oplever tryghed og har venner, møder spændende aktiviteter og udfordringer. Børns trivsel er afgørende for, deres udvikling, dannelse og læring.

    Børn er medskabere af egen læring i de læringsmiljøer de er i, derfor skifter Spiloppens læringsmiljøer alt efter børnenes behov.

    Gennem vores Spiloptid og under vores daglige samling, stimulerer vi de personlige kompetencer og finmotoriske færdigheder, samt den kognitive bevidsthed, ved f.eks. at klippe, skrive navn, tal, bogstaver, farve, kategorisere med mere.

    Vi laver aktiviteter og projekter, som understøtter børnene i, at være i centrum ex. til sproglig opmærksomhed, opråbning efter en billedplanche og forskellige regellege/samarbejdslege. Her øver børnene sig samtidig i at vente på tur, argumentere og lytte til hinanden. Desuden lægger vi vægt på at børnene deltager engageret i praktiske opgaver i hverdagen for at støtte op om dets ansvarlighed og selvstændighed.

    Vi giver børnene udfordringer igennem forskellige aktiviteter som flytter børnenes grænser og giver succes oplevelser via deres engagement og deltagelse.

    Vi arbejder på at gøre børnene livsduelige og med aktiviteter som klæder barnet på til en god skolestart. Desuden øver vi børnene i at blive selvhjulpne også ift. toiletbesøg.

    I Spiloppens læringsmiljø skabes rum for fordybelse og prioritering. Vi giver børnene medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati, samt muligheder for, at udvikle selvstændighed og evner til, at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi lægger vægt på, at alle børn bliver set, hørt og anerkendt. Vi inddrager børnene i beslutningsprocesser, inddrager dem i forhold til, hvad der motiverer dem og sørger for at alle børn kan deltage på hver deres niveau. Eksempelvis planlægger vi i gennem hele foråret de pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes drømmeønsker og herigennem opstår der spontane ideer, hvor kreativiteten udfolder sig.

    Leg og bevægelse danner grundlag for barnets personlige udvikling herunder nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet, derfor tænker vi bevægelse ind i vores aktiviteter. Ex. kan et billedlotteri godt fungere som en form for stafet.

    Forældrene har det primære ansvar for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor involveres forældrene og inddrages aktivt, det gør vi gennem daglig dialog, til vores forældremøde og til forældresamtaler.

  • Social udvikling

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Børn har brug for, at være en del af det almene fællesskab og de har brug for, at spejle sig i andre børn og i de forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe. Det er vores opgave, at rumme og give alle børn mulighed for, at være inkluderet. Det bliver her væsentligt, at møde børnene med et positivt udgangspunkt, samt med positive forventninger. Anerkendelse er nøgleordet når vi skal understøtte denne læring.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I vuggestuen vægter vi højt at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber. 

    Dette gør vi ved at støtte op om, at barnet kommer med i legen, vi øver børnene i at lære at tage hensyn til hinanden og få afsluttet en konflikt ordentligt. Vi guider og støtter det enkle barn ved at sætte ord på deres følelser og handlinger og hjælper dem med at lære empati for andre.

    Vi tager på ture ud af huset hvor vi på skift blander børnene så de kan få styrket de enkelte relationer og få nye oplevelser med dem som vi senere taler om.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi med at børnene skal til at lære at danne venskaber vi har fokus på at alle børn kommer med forskellige forudsætninger og vi arbejder på at støtte barnet ud fra deres individuelle behov. Børnene skal lære at kunne give plads til hinanden, lytte til hinandens ideer, kunne byde ind med noget på en god måde, kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde, verbalt frem for fysisk. Ved konflikter børnene imellem hjælper vi dem på en måde hvor der anvises andre handlemuligheder for derved på sigt at give børnene forudsætninger for selv at kunne løse konflikterne.

    I relationerne lærer børnene de sociale spilleregler at kende og det at være en del af et fællesskab. Børn der har svært ved at interagere i et fællesskab, bliver støttet og guidet. Vi har meget fokus på, at være nærværende i relationen med barnet, og give det enkelte barn den opmærksomhed det har brug for. For at fremme børnenes sociale kompetencer, ser vi på dem med et ressourcesyn og møder alle børn med en positiv forventning.

    I hverdagen har vi fokus på planlagte pædagogiske aktiviteter og børns leg. Legen skaber kreativitet og børnene tilegner sig herigennem forskellige kompetencer. Derudover danner børnene relationer indbyrdes, som får betydning for deres identitet og videre udvikling. Vi arbejder hen mod, at alle børn får skabt gode relationer og venskaber og vi opfordrer derfor forældrene til at lave legeaftaler.

    Leg er grundstenen i børns sociale udvikling. Legen fremmer blandt andet de sociale kompetencer, fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, selvværd og identitet.

    Læringsmiljøet og legen har stor indflydelse på børnefællesskaber. Vi lærer alle af, at være sammen med andre børn og voksne, og det enkelte barn tilegner sig erfaring som kan bidrage til demokratisk dannelse.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen får barnet læring om sig selv og om, hvad der skal til for, at blive inviteret med ind i fællesskaberne. Det er her barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og blive anerkendt for det. Børn har brug for, at spejle sig i andre børn og de forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe, derfor inkludere vi alle børn i den store gruppe, men også i mindre fællesskaber.

    Vi arbejder struktureret ud fra daglige rutiner og gentagelser, bruger dagsedler for at visualisere dagen og skaber på den måde tryghed og genkendelighed for børnene. Igennem hele året tager vi på ture ud af huset, for at give fælles oplevelser og styrke fællesskabet.

    Når børnene starter i Spilopgruppen, laver vi sammen vores regler for, hvordan man er en god ven, dette er for at lære børnene et gensidigt ansvar for hinanden, empati, samt at alle har værdi. Vi arbejder på, at børnene tilegner sig indsigt i deres personlige grænser og vi forsøger at give børnene handleredskaber til, at sige til og fra og begå sig blandt andre. Vi hjælper børnene med at sætte ord på handlinger og få større forståelse for egne og andres følelser.

    I relationerne lærer børnene de sociale spilleregler at kende og det at være en del af et fællesskab. Børn der har svært ved at interagere i et fællesskab, bliver støttet og guidet. Vi har meget fokus på, at være nærværende i relationen med barnet, og give det enkelte barn den opmærksomhed det har brug for. For at fremme børnenes sociale kompetencer, ser vi på dem med et ressourcesyn og møder alle børn med en positiv forventning.

    I hverdagen har vi fokus på planlagte pædagogiske aktiviteter og børns leg. Legen skaber kreativitet og børnene tilegner sig herigennem forskellige kompetencer. Derudover danner børnene relationer indbyrdes, som får betydning for deres identitet og videre udvikling. Vi arbejder hen mod, at alle børn får skabt gode relationer og venskaber og vi opfordrer derfor forældrene til at lave legeaftaler.

    Leg er grundstenen i børns sociale udvikling. Legen fremmer blandt andet de sociale kompetencer, fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, selvværd og identitet.

    Læringsmiljøet og legen har stor indflydelse på børnefællesskaber. Vi lærer alle af, at være sammen med andre børn og voksne, og det enkelte barn tilegner sig erfaring som kan bidrage til demokratisk dannelse.

  • Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Sproget har en afgørende betydning for børnenes trivsel i individuelle og sociale sammenhænge og for deres samlede udvikling.

    Alle børn har ret til at blive hørt og set.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I mælkebøtten har vi fokus på at der skal sprog ind før at der kommer sprog ud. Derfor taler vi meget med børnene om, hvad vi fortager os i løbet af dagen. Vi sætter ord på os selv og på børnenes handlinger og bruger vores kropssprog og mimik. 

    Vi holder samling dagligt, hvor vi synger sange, der passer til månedens tema.

    Derudover hører vi meget musik og bruger sange som beskriver hvilke handlinger børnene skal lave.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi kontinuerligt med den sproglige udvikling, gennem diverse aktiviteter og projekter. Vi har en anerkendende tilgang, når vi kommunikerer med børnene, da det har stor betydning for barnets sproglige udvikling. Vi sætter ord på handling, på børnene og på os selv og lægger vægt på at fortælle børnene hvad de må frem for hvad de ikke må, da børnene herigennem for en større forståelse både for dem selv og andre. Samtidig opfordrer vi børnene til at sætte ord på sig selv.

    Vi bruger de understøttende sproglige strategier som en del af vores daglige praksis. Vi er opmærksomme på hvad der optager børnene og følger deres spor, vi stiller dem åbne spørgsmål så de får mulighed for at videreudvikle deres sprog, vi bygger videre og uddyber deres svar så de får et større ordforråd og vi er opmærksomme på at give børnene tid til at svare. Desuden opfordres forældrene til at gøre det samme i hjemmet.

    Vi vægter højtlæsning, hvor vi lærer børnene nye ord og begreber. Ved vores daglige samling, styrker vi børnenes sproglige kompetencer ved leg og læring, såsom rim, remser, ordlege og sanglege.
    Vi arbejder med dialogisk læsning og læseleg, dette gøres både i forbindelse med spisning og med enkelte børn med særlige sproglige udfordringer. Dette gøres for at udvikle børnenes ordforråd, nysgerrighed og generelle lyst og mulighed for at tilegne sig det danske sprog.

    Til samling og i andre relevante situationer synger vi og leger sanglege med børnene, da dette også er en måde at udvikle og støtte op om børnenes sproglige udvikling.

    I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og hente aftaler. Desuden bruger vi dagbøger og Facebook hvor vi fortæller om hvad vi har lavet i løbet af dagen – på den måde giver vi forældrene grundlag for at kunne åbne op for snak med deres børn. Vi vejleder målrettet forældrene i hvordan de kan styrke børnenes sprogudvikling.

    Når vi oplever, at et barn har en sproglig udfordring, såsom udtalefejl, begrænset ordforråd, grammatikken ved sætningsopbygning, henviser og til vores talepædagog.

    Vi arbejder med, at børnene har et hensigtsmæssigt sprog, at de taler pænt til og om hinanden og de voksne, så alle de møder oplever respekt og værdighed. Når vi hører børn der taler grimt, bliver de opfordret til at tale ”pænt”. Vi vægter et miljø hvor både børn og voksne taler anerkendende og respektfuldt både til og om hinanden.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen arbejder vi kontinuerligt med den sproglige udvikling, gennem diverse aktiviteter og projekter. Vi har en anerkendende tilgang, når vi kommunikerer med børnene, da det har stor betydning for barnets sproglige udvikling. Vi sætter ord på handling, på børnene og på os selv og lægger vægt på at fortælle børnene hvad de må frem for hvad de ikke må, da børnene herigennem for en større forståelse både for dem selv og andre. Samtidig opfordrer vi børnene til at sætte ord på sig selv.

    Vi vægter højtlæsning, hvor vi lærer børnene nye ord og begreber. Ved vores daglige samling, styrker vi børnenes sproglige kompetencer ved leg og læring, såsom rim, remser, ordlege og sanglege. Vi arbejder året igennem med brobygningskanon projektet ”Villads fra Valby” hvor der målrettet arbejdes med de sproglige kompetencer. Desuden udfordres børnene til sproglig kreativitet og børnene bliver præsenteret for mange forskellige måder til at udtrykke sig på. Igennem forskellige bevægelses aktiviteter arbejder vi bl.a. med at udvikle barnets mimik og kropssprog samt at kunne aflæse andres kropssprog. Vi præsenterer børnene for nye digitaliserings og kommunikations former, ved at vi sammen søger viden på ex. IPad.

    I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og hente aftaler. Desuden bruger vi dagbøger og Facebook hvor vi fortæller om hvad vi har lavet i løbet af dagen – på den måde giver vi forældrene grundlag for at kunne åbne op for snak med deres børn. Vi vejleder målrettet forældrene i hvordan de kan styrke børnenes sprogudvikling.

    Vi arbejder med, at børnene har et hensigtsmæssigt sprog, at de taler pænt til og om hinanden, så alle børn oplever respekt og værdighed. Når vi hører børn der taler grimt, bliver de bedt om at spytte de grimme ord ud i toilettet.

    Når vi oplever, at et barn har en sproglig udfordring, såsom udtalefejl, begrænset ordforråd, grammatikken ved sætningsopbygning, henviser og til vores talepædagog.

  • Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Børn i bevægelse har brug for et læringsmiljø både inde og ude, som er udfordrende og inspirerende for, at styrke deres motoriske færdigheder. Derfor tilbyder vi aktiviteter, som inviterer til kropslig udfoldelse. I fysisk leg har barnet mulighed for både med- og selvbestemmelse. At få sine egne ønsker og behov med i legen, men også samtidig øve sig i at lytte og inddrage andres forslag og ønsker.

    Børns kompetencer og trivsel udvikles gennem pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter har til mål, at arbejde med børnenes motivation, fællesskaber og trivsel, som alle er en forudsætning for, at børnene lærer bedre. Derfor lægger vi vægt på fysisk aktivitet og tænker det ind i vores projekter.

    I huset har vi flere puderum og vi har et stort multirum, hvor børnene kan få lov til at udfolde sig fysisk. Ude har vi en tarzanbane, en bakke, gynger og fodboldbane som giver mange forskellige bevægelsesmuligheder.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I mælkebøtten arbejder dagligt med børnenes motoriske udvikling. 

    I vores hverdagsrutiner ind tænker vi børnenes motorik. Det finmotoriske, at spise med en gaffel, tegne, male osv. Det grovmotoriske; at gå, løbe, kravle op på sin stol og holde balancen mens man skal have sko på. 

    Vi arbejder målrettet på at styrke børnenes motorik ved f. eks. at lave danse koreografier og fri dans og når vi bruger vores motorikrum. Når muligheden er der bruger vi børnehavens legeplads, som har mange motoriske udfordringer, på gynger, rutsjebane, bakke og andre udfordrende aktiviteter.

    Børnenes sanser kommer i spil i forskellige kreative aktiviteter med forskellige materialer. Dette kan være fingermaling, silkepapir, fjer, kartoffelmel, blomster, sand osv. De bliver også stimuleret sansemotorisk når vi er udenfor.

    Vi taler med børnene og sætter ord på deres kroppe og vi sætter ord på deres smerte når de slår sig.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen skaber vi forskellige bevægelsesmuligheder og aktiviteter for at udvikle børnenes motoriske færdigheder.

    På stuen er der mulighed for fysisk udfoldelse i form af puderum og små motorikbænke der kan bruges frit i rummene. Som voksne er vi opmærksomme på at børn godt kan lide at bruge deres krop, vi begrænser ikke deres vilde lege, men guider dem hen hvor der er bedre plads.
    Desuden er vi meget på legepladsen hvor der er rig mulighed for at udvikle grovmotorikken der går forud for finmotorikken. Som voksen sætter vi gang i lege der skaber rum for at børnene kan bruge i fællesskab med hinanden.
    En gang om året holder solsikkerne OL, hvor forskellige aktiviteter med kropslig udvikling er i højsæde.

    For at fodre børnenes lyst til at bevæge sig, er det vigtigt at vi tilpasser aktiviteterne så alle børn oplever succes, derfor sørger vi for at differencer de forskellige aktiviteter. Når vi oplever, at et barn har motoriske udfordringer, såsom at være motorisk urolig, grov eller finmotoriske udfordringer, henviser til- og samarbejder vi med fagpersonale. Vi oplyser forældrene om hvilken betydning fysisk aktivitet har, i forhold til læring. Vi opfordrer forældrene til, at lave fysisk aktivt med deres barn hjemme eller, at de melder barnet til en fritidsaktivitet.

    Gennem hele året arbejder vi med at gøre børnene selvhjulpne, det gør vi igennem nærvær og positiv opbakning når børnene skal lære at tage tøj af og på.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen skaber vi forskellige bevægelsesmuligheder og aktiviteter for at udvikle børnenes motoriske færdigheder.

    Med udgangspunkt i brobygningskanon og temaet ”min fantastiske krop” beskæftiger vi os med kropsbevidsthed og bevægelse. Vi fokuserer i perioder på sanseindtryk, andre perioder på skelettet, de indre organer, muskler, puls og hjerteslag, samt de forskellige kropsdele. Vi har en fast ugedag hvor vi kan bruge vores multirum til div. bevægelsesaktiviteter. Desuden bruger vi legepladsen til at udfordre de grovmotoriske færdigheder. Vi benytter os af sanglege, bevægelseslege, drama, massage og rytmikforløb der kan medvirke til, at styrke barnets lyst til bevægelse. Ligeledes er vi bevidste om, at vi både lærer børnene samarbejdslege og konkurrenceprægede lege. Desuden bruger vi iPad til at søge efter motoriske udfoldelser ex. finde danse koreografier eller når vi laver mindfulness og drømmerejser for børn.

    For at fodre børnenes lyst til at bevæge sig, er det vigtigt at vi tilpasser aktiviteterne så alle børn oplever succes, derfor sørger vi for at differencer de forskellige aktiviteter. Når vi oplever, at et barn har motoriske udfordringer, såsom at være motorisk urolig, grov eller finmotoriske udfordringer, henviser til- og samarbejder vi med fagpersonale. Vi oplyser forældrene om hvilken betydning fysisk aktivitet har, i forhold til læring. Vi opfordrer forældrene til, at lave fysisk aktivt med deres barn hjemme eller, at de melder barnet til en fritidsaktivitet.  

    Børnenes grovmotoriske færdigheder er vigtige i forbindelse med skolestart. Ved overgangen fra Spiloppen til skolen har vi fokus på, at børnene skal kunne holde rigtigt på en blyant, klippe efter en streg, kunne gribe en bold, samt sidde stille på en stol mm.

    Gennem hele året arbejder vi med, at gøre børnene selvhjulpne eks. toiletbesøg og påklædning.

  • Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Vi bruger vores nærområde til ture ud af huset, hvor vi udforsker naturen og forandringerne ved årstidernes skift. Den sidste torsdag i hver måned tager hele huset på tur til Bildsø skov og strand, hvor forskellige planlagte aktiviteter er i fokus.

    Vi arbejder på, at børnene udvikler omsorg, mod og respekt for naturen og dets dyreliv. Det gør vi ved, at være gode rollemodeller for børnene. Vi lærer børnene om bæredygtighed, viser og italesætter hvordan man agerer i naturen, for at passe på dyrene og naturen. Eksempelvis ved ikke, at smide affald i naturen. 

    Vi bruger legepladsen, som et læringsmiljø, hvor børnene kan finde dyr og opleve naturens elementer. Vi går foran og viser hvor dyrene gemmer sig, og følger børnene når de selv har gjort et fund. Vi synliggør naturoplevelser gennem eksperimenter med at så og plante og bringer også naturen inden for, fx solsikker der har groet på legepladsen og ved høsttid plukkes æbler på legepladsen der laves til mos, saft og æblekage. Hvert efterår besøger vi Danish Agro, hvor vi hopper i korn. Her får vi lidt korn med hjem, taler om hvordan det bliver til mel og bager brød og boller. Ved højtider som ex. påske sår vi karse og ser hvordan det vokser.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    Mælkebøtten arbejder jævnligt med naturen og naturfænomener, idet vi både snakker om naturen og vejret, samt opholder os i det. Vores samlinger føler årstiderne og mange af dem indeholder sange om naturen og vejret. 

    Børnene får lov at buge naturen i alt slags vejr, hvilket giver dem en læring omkring at ting f. eks. kan skifte konsistens, temperatur, farve og duft.
    Vi taler med børnene om hvad vi finder i naturen og hvilken betydning det har for naturen, samt hvad vi ellers kan bruge det til.

    Vi stræber efter at give børnene en forståelse for at vi skal passe på naturen og dets væsner. Vi stiller os nysgerrige hvis børnene har fundet et dyr eller en blomst og arbejder ud fra hvad der interesserer børnene.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen snakker vi om vind og vejr til samling og ved frokostbordet. Vi kigger ud af vinduet og se på hvordan vejret er. Vi har fokus på at snakke om hvor maden de har med i madpakken, kommer fra.

    På legepladsen giver vi børnene mulighed og nye ideer til hvordan de kan bruge de materialer de kan finde i naturen. Vi hjælper med til at de kan finde vand til at lave mudder af, i vores mudderkøkken.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen arbejder vi med naturfænomener ved, at tale om og undersøge f.eks. hvorfor det tordener, hvordan man kan se på skyerne at der kommer regn og hvordan regn bliver til sne. Vi taler om ugedage, måneder og årstider og kigger ud af vinduet for at sætte ord på, hvordan vejret er den pågældende dag. Vi er ude hver dag. Desuden eksperimenterer vi med mad, væske, luft og farver.

    Vi eksperimenterer med det digitale ved at se billeder og film på I Pad f.eks. film om hvordan ægget kommer fra hønen og til butikkerne eller vi optager vi dyrelyde på vores skovture, hvor vi hjemme skal forsøge at genkende lyden af det enkelte dyr.

    Vi arbejder med temaet ”krible krable” som er en del af Slagelse Kommunes brobygningskanon. Her undersøger vi insekter, hvor de bor, hvordan de lever osv.

Evaluering af traditioner
  • Lucia optog

    Lucia optog i Stillinge børnehave

    Kulturelt udgangspunkt; Lucia traditionen stammer fra Sverige men har været meget brugt i Danmark i de seneste 100 år.

    Traditionen er hyggelig, forældrene nyder at deltage og glæder sig til at se deres børn i den stemningsfulde sammenhæng. Børnene er stolte af at vise de fine dragter og det de har indøvet frem.

    Hvordan det gøres hos os

    Det er Spilopgruppen der går Lucia for forældrene i børnehaven.
    De fleste år aftales luciaoptog også med plejehjemmet men som regel en anden dag.
    Nogle år genbruges Lucia sangene også til julebesøg i Kr. Stillinge kirke.

    Stuen starter en måneds tid i forvejen med at indøve sangen og hvordan børnene skal gå. Som regel indøves 3 sange mere, som kan synges når optoget er nået frem. De sange børnene skal synge, gices med hjem sådan at de også kan øve dem der hjemme.

    Lucia optoget kombineres, de fleste år med, at forældre fra hele huset også inviteres til en kop kaffe og pebernødder/æbleskiver/luciaboller eller andet hjemmelavet bagværk. Forældrene inviteres til kl. 14.30 optoget starter ca. kl.15, når forældrene er fordelt igennem huset.

    Lucia optoget starter i Solsikken, går igennem hele huset og slutter i ”Liggehallen”

    Forældrene følger efter optoget til liggehallen hvor alle ender for at høre børnene synge de andre sange.

    Efter Luciaoptoget er færdigt går forældre og andre pårørende til deres respektive stuer, hvor der serveres kaffe/the og evt. hjemmebag.

    2020 Spilopperne går Lucia for forældre og på plejehjemmet enten indenfor eller udendørs.

    Evaluering

    Aktiviteten giver mening.

    Dannelse og børneperspektiv

    Børnene Glæder som oftest til at det er deres tur til at gå Lucia. De udviser stolthed over at det nu er dem der er de største i børnehaven og at det er dem der i fokus. Lucia aktiviteten er på den måde en tryk ramme, hvor børnene oplever sig værdifuld og betydningsfuld i fællesskabet. Børnene er er med til at vælge hvilke julesange de gerne vil synge foruden selve luciasangen og de har på den måde medindflydelse på aktiviteten.

    Inddragelse af nærmiljø, sammenhæng

    Ved at gå Lucia på plejehjemmet bliver børnenes nærmiljø inddraget. Vi oplever at det giver god mening for både børn og beboere og at begge parter får et stort udbytte af aktiviteten. Beboerne udviser tydeligt stor glæde ved at se børnene optræde hvilket for børnene til at føle sig værdifulde og værdsat. Efter Lucia bliver børnene som regel budt på saftevand og pebernødder, samtidig med at vi synger julesange sammen fra beboernes sanghæfte. I dette møde opstår en sammenhørighed og et forbigående fællesskab imellem ung og gammel, hvor børnene udviser stolthed over at kunne de sange som også de ældre kender og de ældre udviser stor glæde over børnenes kendskab til deres sange.

    Forældresamarbejde

    Det giver rigtig god mening at børnene får udleveret sangene og på den måde kan øve sig der hjemme, og i de fleste tilfælde oplever vi at forældrene bakker op om at børnene får øvet sig der hjemme. Vi oplever ligeledes at næsten alle forældre bakker op om arrangementet og deltager i selv Luciadagen. I tilfælde hvor et barn ikke er helt vild med ideen om at skulle optræde i Lucia, oplever vi at forældrene er gode til at kontakte os eller omvendt, sådan at vi i fællesskab får ”solgt den gode ide om at gå Lucia” og får givet barnet lyst til at skulle deltage og blive tryg herved. 

  • Bedste blomster dag

    Bedste Blomster Dag 

    Kulturelt udgangspunkt

    På børnehavens indre legeplads er blomsterkasser og krukker og ude på den ydre legeplads er krydderurter, bærbuske og træer. For at fylde kasser og krukker med blomster, bær og urter i sommeren, inviteres familierne til at komme med en plante eller blomst, som børnene kan plante og sidenhen være med til at passe og holde øje med. Vi kombinerer denne anledning med at invitere børnenes bedsteforældre til at komme og være med til at plante, sammen med deres børnebørn.

    Hvordan det gøres hos os

    Bedste Blomster dag er for hele huset, alle stuer og voksne deltager.

    I ugerne op til dagen arbejdes der i grupperne med emner der ligger op til den kommende dag, eks. hvordan passer vi på planter og blomster, hvem er min bedste, osv.

    Bedsteforældrene inviteres til dagen et par måneder i forvejen.
    På invitationen specificeres, hvem, hvad, hvor, hvornår. Invitationen er vedhæftet svarblanket, så antallet af gæster kan beregnes.

    Hvis der er børn, som ikke har bedsteforældre med, stiller vi en voksen til rådighed, som bedste.

    Program for dagen

    Velkommen på legepladsen
    Børnene synger for bedsteforældrene
    Fotografering af bedsteforældre med deres barnebarn og den medbragte blomst
    Plantning af blomst – bedster og barn sammen
    To til tre planlagte aktiviteter, som barn og bedster kan gå rundt til på legepladsen
    I køkkenet er kaffe/te og skåret frugt, ad libitum
    Når børn og bedster er igennem aktiviteter, spises medbragt madpakke sammen med børnene.
    Efter frokost slutter arrangementet og nogle børn går hjem, sammen med deres bedster og andre siger farvel og bliver i børnehaven.

    Vi ønsker at styrke samarbejdet med børnenes familier. Der er stor værdi, for børnene, i at have bedsteforældrene med i børnehave og bedsteforældrene viser glæde og stolthed ved at deltage, sammen med alle de andre bedsteforældre. Samtidig er det en god mulighed for at skabe et pænere udemiljø på vores legeplads.

    Børnene viser stolthed ved at kende deres egen blomst og de fleste af dem passer godt på, i hvert fald, deres egen blomst.

    Evaluering  

     

    Børnefællesskaber

    Børnene glæder sig til deres bedsteforældre kommer på besøg og de er stolte af at vise deres børnehave frem. Vi ser børn der trækker afsted med en bedsteforældre for at få dem med hen og lege med andre børn. Bedsteforældrene får indblik i hvem børnenes bedste venner er.
    Børnene er stolte af deres bedsteforældrebilleder og når de har været hængt op på væggen har der været mange gode snakke om hinandens bedsteforældre.

    Æstetisk læringsmiljø

    Når bedsteforældre og barn har plantet blomst eller anden plante er børnene obs. på deres plante hele sommeren. Det hjælper os voksne at der sidder navneskilt ved blomsterne. Børnehavens legeplads tilplantes og ser fin og farverig ud i løbet af sommeren og børnene får forståelse af omsorg for planterne, de vandes, børnene forklarer hinanden at blomster og blade ikke må plukkes og jord fra planterne kan også, en gang imellem, bruges til dejligt mudder.

    Sammenhænge

    Bedsteforældre og børn får mulighed for fælles oplevelser i børnenes dagligdag og bedsteforældrene inddrages i institutionens læringsmiljø. Vi har indtryk af at bedsteforældrene glæder sig til dagen.

    Dannelse og børneperspektiv

    Når børnene har været med til at plante blomster og vise bedsteforældre rundt på legepladsen, ser vi små turguider der har forståelsen af, at det er deres opgave at hjælpe bedsteforældrene.

    Børn i udsatte positioner

    Vi oplever at der er børn som ingen bedste forældre har, eller børn hvis bedsteforældre ikke har mulighed for at deltage. Vi er opmærksomme på dette og tilbyder de pågældende børns forældre at far eller mor kan deltage i stedet for. Dette kan dog heller ikke altid lade sig gøre og i disse tilfælde er barnet afhængigt at en personale tager sig ekstra meget af barnet og agerer mere eller mindre ”bedsteforældre” ham eller hende på denne dag.

  • Bedsteforældre juleklippedag

    Bedsteforældre juleklippedag

    Kulturelt udgangspunkt

    Juletradition, børnehaven pyntes fint op til jul
    Den sidste torsdag før december måned inviteres bedsteforældrene til at komme et par timer om formiddagen for at lave julepynt sammen med børnene på stuerne.

    Hvordan det gøres hos os

    På stuerne er gjort klar med papir, sakse, skabeloner, limstifter osv.
    Der serveres kaffe/the, mandariner og jule bag.
    Bedsteforældre og børnebørn spiser deres medbragte madpakker sammen på barnets stue.
    Pynten som børn og bedsteforældre laver sammen bruges til at pynte huset op.

    Evaluering

    Børnefællesskaber

    Børnene glæder sig til deres bedsteforældre kommer på besøg og de er stolte af at vise deres børnehave frem.
    Bedsteforældrene får et indblik i hvem børnenes bedstevenner er.
    Omkring bordene oplever vi at også bedsteforældrene får et lille fællesskab og at stemningen imellem børn og bedsteforældre er præget af en hyggelig ro, som kun bedsteforældre kan skabe.
    Vi oplever børn og bedsteforældre der hjælper hinanden på kryds og tværs og at bedsteforældrene opfordrer deres børnebørn til at søge hjælp hos de andre børn eller bedsteforældre.

    Æstetisk læringsmiljø

    Børn og bedsteforældre vil rigtig gerne være med til at pynte børnehaven flot op, og man kan høre og mærke at de går op i hvordan det pynt de laver kommer til at se ud og at de tænker over hvor og hvordan det kan hænge.
    I gennem julemåneden oplever vi at børnene går og kigger på den pynt de har lavet og at de udviser stolthed, når de peger på deres pynt og viser den frem for andre der måtte omme forbi.

    Sammenhænge

    Bedsteforældre og børn får mulighed for en fælles oplevelse i børnenes dagligdag og bedsteforældrene inddrages i institutionens læringsmiljø.
    Når børnene går på juleferie, får de deres pynt med hjem og de har på den måde mulighed for at gemme pynten, genbruge den der hjemme og mindes dagen i børnehaven sammen med deres bedsteforældre.

    Dannelse og børneperspektiv

    På klippe klisterdagen er børnene aktive deltagere og de har rige muligheder for at bidrage med netop deres kunnen og ideer til at få børnehaven pyntet flot op. Vi oplever at børnene i samværet med bedsteforældrene, på kryds og tværs bliver nysgerrige på det de andre laver og på den måde bliver børnene udfordret ift. Deres kunnen, når de får lyst og mod på at kaste sig ud i nye kreative ideer.

    Børn i udsatte positioner

    Vi oplever at der er børn som ingen bedste forældre har, eller børn hvis bedsteforældre ikke har mulighed for at deltage. Vi er opmærksomme på dette og tilbyder de pågældende børns forældre at far eller mor kan deltage i stedet for. Dette kan dog heller ikke altid lade sig gøre og i disse tilfælde er barnet afhængigt at en personale tager sig ekstra meget af barnet og agerer mere eller mindre ”bedsteforældre” ham eller hende på denne dag.

  • Fastelavnsfest

    Fastelavnsfest

    Fastelavnstraditionen er en del af den danske, hedenske og kristne kultur.
    Traditionen er i starten af 1900-tallet gået fra at være en voksenfest til at være en fest for børnene.
    Vi holder fastelavn i børnehaven for at fastholde den danske kultur i et dansk samfund og fordi det er en skøn anledning for børn og voksne til at klæde sig ud og synge og lege.

    Hvordan det gøres hos os

    I ugerne op til fastelavn laver stuerne fastelavnspynt, masker, ris, katte tønder, der øves fastelavns sange og der bages fastelavnsboller. Vi taler med børnene om hvorfor der holdes fastelavn, læser bøger der handler om fastelavn og synger sange/viser om fastelavn.
    Forældrene informeres om hvad der skal foregå til fastelavnsfesten, men inviteres ikke som sådan til at deltage. Forældrene er selvfølgelig velkomne til at deltage, men ikke organiseret.
    Børnene skal have madpakke med, som normalt.
    På fastelavnsfestdagen kommer børn (og voksne) udklædt.
    Der er stuevis arrangeret fastelavns aktiviteter og lege om formiddagen og børnene fotograferes i deres fastelavnsudklædning. Fotografierne hænges op på billedplancher så børnene kan tale om det efterfølgende.
    Efter frokost slår børnehaven ”katten af tønden” på legepladsen. Tønderne er fyldt med poser, med popcorn, rosiner og evt. mandariner. Der er kroner til kattekonger og dronninger.
    Vuggestuen slår katten af posen om formiddagen
    Der serveres fastelavnsboller til eftermiddagsmad.

    Evaluering

    Børnesyn

    Børnene glæder sig til fastelavn. Vi hører ofte om hvordan børnene skal klædes ud, allerede mange måneder før vi nærmer os fastelavn.
    Fastelavn i børnehaven er både en fest og en tryk ramme hvor børnene kan afprøve at være ”et andet selv”. De indtager udklædningens identitet og leger de roller dragterne giver, samtidig med at de spejler sig i hinandens udklædning.

    Æstetisk børnemiljø

    Forberedelserne til fastelavn giver mange muligheder for kreative læringsmiljøer, hvor børnene klipper, tegner og klistrer og får mulighed for at afprøve deres forestillinger om masker og anden udklædning.
    Børnene er med til at vælge hvilke sange der skal synges og de inddrages i op pyntning af huset.

    Børnefællesskaber

    Børnefællesskaberne styrkes og nye muligheder opdages.
    Udklædning kan aftales og koordineres, men nye muligheder kan opstå når andre end bedstevennen kommer udklædt i dragter der passer til det, barnet er udklædt i. Udklædning inspirerer til leg og legene er med til at skabe fællesskaber. Børnene er altid interesseret i hvad de andre er udklædt som og nye legemuligheder opstår

    Børn i udsatte positioner

    Der er ofte børn der er angste overfor udklædning og masker. Vi er opmærksomme på at alle voksne, som kommer udklædt til fastelavn, kun er klædt ud så de stadig er genkendelige. Ansigt må ikke være så sminket eller tildækket at barnet ikke kan kende den voksne.
    Børn der kommer i børnehaven, til fastelavn, uden udklædning kommer nemt til at føle sig ekskluderede. Vi sørger for at have et lager af udklædning så det er muligt at finde tilfredsstillende udklædning til de børn der ikke selv har fået med.
    Der er børn, der ikke ønsker at være udklædt eller malet og disse børn gives støtte og hjælp til at være inkluderede i grupperne, selv om de ikke har udklædning på.

  • Legepladsdag

    Legepladsdag

    Forældre inviteres til en dag hvor renovering, småreparationer og oprydning, på legepladsen og i huset udføres.

    Dagen gøres festlig for børn og familier, med hoppeborg til børnene og grillaften til alle.

    Hvordan det gøres hos os

    Det besluttes, hvilke opgaver der trænger til at blive udført på børnehavens legeplads og/eller inde i huset.
    Forældre inviteres til en fredag eftermiddag/aften i den tidlige sommer, fra 14-20
    Der hænges lister med opgaver og tilhørende værktøj op, som forældrene kan skrive sig på.
    Materialer til arbejdet indkøbes, der købes ind til Grillaften og der bestilles hoppeborg.
    Personaler vælger sig på, hver deres ved.
    På dagen kommer forældrene efterhånden, som de har fri. Børnene til de familier der deltager bliver i børnehaven.
    Forældrene påtager sig opgaverne, som de har meldt sig til og personale deltager og rådgiver, de steder de har valgt sig på.
    Hoppeborgen er stillet op til børnene og der er voksne der står vagt og holder øje med at ingen kommer til skade.
    Grillen tændes op og er klar ved 18-tiden. Alle spiser sammen.
    Efter maden gøres de sidste opgaver færdigt og alle hjælpes ad med at rydde op.
    Arrangementet slutter ca. 19.30
    Der er ikke mødepligt for personale, men der skal helst være størstedelen af personalegruppen til stede.

    Evaluering

    Forældresamarbejde

    forældrene involveres, tager ansvar på opgaverne og får derigennem ejerskab til børnehavens æstetiske udtryk. Forældregruppens sammenhold styrkes når de, som gruppe, inddrages i aktiviteter der giver mening både for børnehavens udseende og deres børns hverdag.
    Forældrenes reference til personalet udvides og gøres mere personligt, når der sættes nye ansigter på, i samarbejdet om de praktiske opgaver.

    Sammenhænge

    Nærmiljøet inddrages, når forældre bringer egne kompetencer og værktøj/maskiner ind i børnehavens miljø. Det giver også børnene en fornemmelse af sammenhæng, når de efterfølgende kan relatere deres egne forældre til det udførte arbejde.

    Æstetisk børnemiljø

    børnehaven og legepladsen vedligeholdes, repareres og friskes op. Børnene og personalet har mulighed for at ønske særlige projekter som bidrager til det æstetiske børnemiljø. Eks. benzinstandere på legepladsen.

  • Lysfest

    Lysfest

    Den sidste fredag i oktober holder vi lysfest i børnehaven/vuggestuen for at fejre, at vi går ind i tiden, hvor vi skal tænde lys og gøre dagene hyggelige.
    Lysfest er en morgenmads fest.
    Til morgenmaden er der tændt stearinlys og lygter, gerne græskarlygter over hele huset.

    Alle børn med familier inviteres til at komme og spise morgenmad på stuerne.
    Som forberedelse har børnene lavet lygter er der bagt masser af hjemmebagte morgenboller og gjort klar på stuerne og i gangene med stearinlys og lygter. Der er ikke tændt ret meget elektrisk lys.
    Familierne inviteres til at komme og spise morgenmad, mellem 6.30 og 9.00. De fleste familier kommer, og spiser og går igen, så det passer med at aflevere søskende og komme på arbejde i tide.
    Der serveres hjemmebagt morgenbrød, smør, ost og syltetøj og der er lavet kaffe og the.  Der laves også havregrød til vuggestuebørnene.
    Børnehavens voksne kommer, som vi plejer, måske er der et par ekstra der har meldt sig til at komme tidligt, så alle stuer er dækket fra starten.

     

    Evaluering

    Børnesyn

    Lysfesten giver et eventyragtigt indtryk med alle stearinlysene i mørket om morgenen
    Børnene har været med til at bage morgenbrød, som serveres og til at klargøre stuerne til en hyggelig fest. Børnene har glæden af, sammen med børnehavens voksne, at være værter for deres familie og dele hyggen og morgenmaden med dem.

    Forældresamarbejde

    forældre og børn får mulighed for fælles oplevelser i børnenes dagligdag og forældrene inddrages i institutionens læringsmiljø. Vi har indtryk af at børn og familier glæder sig til dagen

    Forberedelse til lysfest, som pædagogisk læringsmiljø

    børnene inddrages i bagning og klargøring. Bagning giver børnene forståelse af at mad man spiser er sammensat af flere ingredienser.  Håndtering af dejen, udfordrer børnenes sanse motorik og finmotorisk træning. Barnet får følelse af mening og tilhørsforhold når det er med til at servere bagværk det har medvirket til at fremstille.

    Klargøring på stuerne

    Børnene inddrages i processerne med at klargøre serveringsvogne og lys. I processen indgår samtaler om hvad der forberedes og hvordan det kommer til at foregå og dette forbereder børnene på at være klar som værter.

    Dannelse og børneperspektiv

    Børnene gives en del af ansvaret for morgenmaden og forventningen om at de er aktivt deltagende i at deres familie bliver modtaget og får serveret mad, giver dem en følelse af ansvar og nødvendighed for helheden. De vokser med opgaven.

    Børn i udsatte positioner

    Som ved alle arrangementer i børnehaven er der børn der kan komme i en udsat position… forældre der ikke har mulighed for at deltage osv. Vi prøver, på forhånd have spottet de børn der kan tænkes at komme i en udsat position og stå klar til at støtte og løfte dem igennem med en voksen ved deres side.
    Vi finder et narrativ der passer til deres position og bruger det allerede på forhånd så barnet ikke, på forhånd, forventer at det bliver en dårlig oplevelse.

  • Påske

    Påske

    I ugerne op til påske fejrer vi højtiden med forskellige kreative aktiviteter, gækkebreve, æggejagt, påskesange og sanglege, snak om baggrunden for påskehøjtiden.

    Beskrivelse af hvad der forventes at ske forud

    Beskrivelse af hvordan traditionen/aktiviteten afholdes i huset - hvem der deltager, om det er alle stuer, med eller uden forældre osv. - Forudsætninger for at deltage

    På legepladsen bliver der gemt hårdkogte æg forskellige steder. Et af æggene er malet guld farvet, legen går ud på at finde guldægget. Den der finder ægget for lov til at?????

    Hver stue vælger noget simpel traditionel påske mad, som de tilbereder sammen med børnene. Maden bliver stillet i køkkenet, sådan at alle tre stuer får mulighed for at smage tre forskellige retter.

    Alle tre stuer klipper vi påskepynt.

    De store børn og synger påske sange og leger ”Alle mine kyllinger kom hjem”

    Spilopperne har hvert år en bestemt kreativ påske ”ting” hvert barn skal lave.

    Vi sår karse i ”bærer/æsker” som børnene selv har kreeret.

    Børnehavebørnene opfordres til at klippe gækkebreve sammen med deres forældre og lægge brevet i stuens postkasse. I ugerne op påske trækkes der hver dag er gækkebrev op af postkassen, som læses højt til samling – børn og voksne skal forsøge at gætte hvem gækkebrevet er fra.

    Vi leger trille æg, måske med chokoladeæg

    Med de store børn taler vi om Jesu død og hele historien omkring de forskellige dage i påsken. Vi taler om hvordan Jesus blev korsfæstet og genopstod. Vi taler om hvorfor han blev korsfæstet og hvad det var for evner han havde.

     

    Læring

    Børnene lærer at samarbejde i de lege der leges og under madlavningen. I legen med guldægget lærer de at man ikke altid kan vinde. De får erfaring med at smage på påskens mad og bliver udfordret finmotorisk under madlavningen. Børnene øver sig finmotorisk bl.a. Ved at klippe og klistre. De lærer at vente på tur og lytte når der trækkes gækkebreve. Motorikken udfordres når de triller æg. De lærer om baggrunden fra højtiden og om den kristne tro.

    Læringsmiljøer

    De forskellige aktiviteter lægger op til forskellig læring. I alle aktiviteter bliver der taget højde for det enkelte barns kompetencer og mulighed for at deltage og have medindflydelse. Vi medtænker børnenes interesser, når vi ex. Finder skabeloner til deres påskeklip, ligesom vi er lydhør over for deres ideer og medtager dem i vores planlægning. Under de forskellige aktiviteter præsenterer vi børnene for forskellige materiale og samtidig benytter vi både ude rummet, køkkenet og vores stuer som læringsrum. På den måde får børnene mulighed for læring og skabet erfaring i forskellige miljøer.

    Æstetisk børnemiljø

    Som nævnt benytter vi forskellige fysiske læringsrum. Børnene bliver opdelt i mindre grupper, når vi skal lave mad, vil nogle børn ex. Være i køkkenet og andre på stuen, dette skaber de bedste rammer og giver plads til at også de udsatte børn kan opleve succes, med nærværende og forstående voksne. Børnenes påskepynt vil blive hængt op forskellige stede i huset og når de går på påskeferie får de det med hjem.

    Børnefællesskaber

    Påske traditionerne lægger op til at børnene kommer til at færdes i flere forskellige fællesskaber. Der er dem hvor hele stuen deltager, så som samlingerne hvor der læses gækkebreve, men også mindre fællesskaber, som ex. Under madlavningen. Vi sørger for at alle føler sig inkluderes, får lov til at ytre sig og vi tager børnenes meninger og interesser med på råd, ex. Er børnene med til at bestemme hvilken påskeret vi skal lave. Når vi danner de mindre fællesskaber, sørger vi for at børnene kommer i gruppe med nogle af deres venner, men medtænker også muligheden for at skabe nye relationer. Vi er desuden opmærksomme på at ingen kommer til at føle sig udenfor eller anbragt i fællesskabet, men at alle oplever at de har indflydelse og føler sig betydningsfuld i fællesskabet.

    Forældresamarbejde

    Forældrene inddrages i aktiviteten, når vi opfordrer dem til at klippe gækkebreve og lave gække rim sammen med deres børn. Desuden informerer vi forældrene om hvad der sker i børnehaven omkring påsketid via vores dagbøger, på Tabulex og via Facebook. På den måde får forældrene mulighed for at følge med i det der sker i børnehaven og tale med deres børn om livet og læringen i børnehaven.

  • Vi går i kirke til jul

    Vi går i kirke til jul

    En af dagene i den sidste uge op til jul går vi til børnegudstjeneste i Stillinge kirke. Der deltager som regel også børn fra Askehavegård børnehus og dagplejen. Der bliver sunget julesange og lavet forskellige jule sanglege, fortalt om hvorfor vi holder jul. Nogle år har børnene været med til at spille krybbespil.

    Alle børnehavebørn og de ældste vuggestuebørn deltager.
    Nogle forældre/bedsteforældre kommer over i kirken og er med.
    Børnehavebørnene øver nogle Guddommelige, selvvalgte julesange i ugerne op til, som de gerne vil synge/optræde med i kirken. (Præsten vil ikke have at sangene omhandler nisser, da det ikke har noget med kirkelig jul at gøre)

    Vi spiser risengrød når vi kommer hjem fra kirken

    Evaluering

    Inddragelse af lokalsamfundet

    Ved besøget i kirken bliver børnene præsenteret for den kirke der ligger i deres lokalsamfund. Samtidig får de mulighed for at mødes med andre børn fra lokalsamfundet – børn som de med stor sandsynlighed vil møde igen når de senere kommer i skole.

    Børnefællesskaber

    Kirkebesøget giver børnene mulighed for at føle sig inkluderet i et midlertidigt voksenstyrret fællesskab. I dette fællesskab kan barnet opleve at det har betydning for fællesskabet, fordi deres deltagelse i ex. Sangene har betydning for at sangen lykkedes. Der er dog sandsynlighed for at børnene kommer til blot at føle sig anbragt i fællesskabet, fordi de ikke har nogen særlig indflydelse på det der sker i fællesskabet og de sjældent får lov til/mulighed for at komme til orde.

    Læring

    Børnene har mulighed for at lære noget om den kristne tro, Jesus fødsel og julens oprindelse. Gennem kirkebesøget får de efterfølgende mulighed for at undre sig, stille spørgsmål og få svar på deres undring omkring den kristne tro.

    Pædagogisk læringsmiljø

    Ud fra vores pædagogiske læreplan giver aktiviteten ikke særlig meget mening ift. Det pædagogiske læringsmiljø. Dette skyldes, at hverken børn eller vi voksne har nogle særlig indflydelse på indholdet i aktiviteten. Vi er ikke med til at tilrette og organisere hvad der skal ske i kirken og de sange vi gerne vil synge er ikke tilladt grundet det guddommelige perspektiv præsten ønsker.  Det betyder endvidere at vi voksne ikke har mulighed for at ændre på læringsmiljøet, sådan at det følger børnenes interessefelter. Ex. Sangene fra den julekalender der sendes i fjernsynet det pågældende år.

     

Evaluering af læringsmiljø
  • Spiloppernes drømmefanger projekt

    Spiloppernes drømmefanger projekter 

    Overordnet projekt i forbindelse med børnenes medbestemmelse på planlægning af aktiviteter i forår/forsommer

    Beskrivelse af aktiviteten

    Vi laver drømmefangere og taler om indianere og drømmefanerens oprindelse. Som en del af at følge barnets spor, skal alle spilopper vælge et drømmeønske for deres tid i Spilop. Børnenes drømmeønsker vil danne grundlag for alle de projekter og pædagogiske aktiviteter der vil blive planlagt hen over foråret.

    Hvordan det gøres hos os

    Beskrivelse af hvad der forventes at ske forud;
    Beskrivelse af hvordan aktiviteten foregår - hvem der deltager, om det er alle stuer, med eller uden forældre osv. - Forudsætninger for at deltage
    Børnene laver en drømmefanger.
    Vi taler om indianere, drømmefangerens betydning, ønsker og forventning.
    Vi taler om, hvor vigtigt det er at børnene er med til alle emner og at når en af deres kammerater har valgt et emne, som alle skal beskæftige sig med, (et Spilop ønske) er det en SKAL opgave.
    Børnene vælger et emne de gerne vil arbejde med og ønsket om emne placeres på børnenes drømmefangere.
    Drømmefangerene hænges op på stuen.
    Forældre orienteres om børnenes valg.
    Der planlægges projekter med børnenes ønsker.

    Evaluering 

    Børnesyn

    Børnene skal lære at de har indflydelse på hvilke projekter vi vælger at lave i børnehaven.

    Dannelse og børneperspektiv

    Ved at tage udgangspunkt i børnenes ønsker mærker de at de har medindflydelse på dagligdagen og aktiviteterne og at de bliver set, hørt og forstået i forhold til deres interesser. Ved at inddrage dem aktivt bliver de med skabere af egen læring. De planlagte aktiviteter skaber tryghed for børnene, og giver dem mulighed for at møde spændende udfordringer sammen med deres venner.

    Leg

    Igennem de forskellige aktiviteter kommer børnene til at beskæftige sig med både funktionsleg, konstruktionsleg, symbolleg, regelleg og rolle leg. Da legen er grundlæggende for barnets udvikling af sociale og personlige kompetencer giver projekterne rigtig meget mening. Børnene får brugt deres fantasi, deres sprog, får vækket deres nysgerrighed og de oplever stor stolthed når netop deres drømmeønske står for tur. Under alle aktiviteterne vil der være tale om at legen foregår både ved at de voksne går foran legen, ved siden af legen og bag ved legen.

    Læring

    Der er masser af læring i alle aktiviteterne. Børnene bliver præsenteret for mange forskellige opgaver, udfordringer, materialer, kropslig udfoldelse, sproget udvikles gennem sange, rim, remser og sanglege og meget mere. Der arbejdes både ud fra det planlagte, men der er også plads til pludselige indskydelser hvor et barn ex. For en god ide som kan give er ekstra twist på aktiviteten eksperimenterer. Vi oplever at når vi medtager børnenes ideer, fremmer det deres lyst til at turde ytre sig og højner deres selvværd. Samtidig oplever børnene at de er en uundværlig del af fællesskabet.

    Pædagogisk læringsmiljø

    Aktiviteterne består i høj grad af nøje planlagte pædagogiske læringsmiljøer, hvor børnenes perspektiver og interesser i den grad er medtaget. Aktiviteterne er planlagt ud fra børnegruppens alder, med henblik på at gøre dem skoleparate og med hensyntagen til børnenes forskellige interesser, kompetencer og forudsætninger.

    Børnefællesskaber

    Gennem aktiviteterne lærer børnene både at de har indflydelse og at turde ytre sig. De lærer at interessere sig for de andre børns ideer og udviser interesse for hvad de andre børns emner indeholder. Børnene deltager i de andre børns ideer, og lærer på den måde at deltage i ”ikke selvvalgte” aktiviteter og at andres ideer også har betydning. På den måde oplever børnene at de er en del af er fællesskab hvor man bliver respekteret og lyttet til. Vi oplever børn der samarbejder og hjælper hinanden både under aktiviteterne og i andre situationer. Samtidig oplever vi at børnene i aktiviteterne skaber andre relationer end de vante og får mulighed for at se hvordan magtbalancen og positionerne i børnehierarkiet kan skifte, i de forskellige aktiviteter og læringsmiljøer.

    Børn i udsatte positioner

    Aktiviteterne rammesættes og tilpasses sådan at der tages højde for alle børns kompetencer, forudsætninger og individuelle ”historie”. Børn i udsatte positioner får mulighed for at afprøve sig selv i trykke opgivelser med voksne, der kan støtte og guide dem.

    Inddragelse af lokalsamfundet

    Under aktiviteterne bruger vi Bildsøskov, stranden, skolen, biblioteket, kulturelle tilbud og hvad der ellers er i nærmiljøet.

    Forældresamarbejde

    Vi involverer forældrene i aktiviteterne på flere måder. Vi beder dem og hjælp til ex. At komme med materialer, særlig påklædning til børnene ved teaterforestillinger o.lign. Forældrene bakker op og deltager i de arrangementer vi afholder i forbindelse med aktiviteterne. På ture har forældre mulighed for at deltage og indimellem benytter vi os af deres hjælp med kørsel frem og tilbage fra udflugter.

     

Siden er sidst opdateret 20. oktober 2020