Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Stillinge Børnehave 2020

Pædagogisk grundlag og læreplans temaer

Den pædagogiske læreplan er vores arbejdsgrundlag og indikerer de overordnede områder vi har fokus på.

I læreplanen har vi sat den lovmæssige beskrivelse af læreplansområderne øverst og derefter beskrevet vores syn og metode, i hvert afsnit.

Opfølgning

Læreplan gennemgås årligt i personalegruppen og med bestyrelsen.

Læreplanstemaer, pædagogiske læringsmiljøer, aktiviteter og traditioner, dokumenteres, dagsordensættes, evalueres og videreudvikles i grupperne, på stuemøder, fælles på personalemøder og pædagogiske dage.

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Om det pædagogiske grundlag

    Det pædagogiske grundlag er fælles for hele huset og udgør det fundament vi tager udgangspunkt i, når vi stuevis arbejder med vores pædagogiske læreplan og temaer.

    • Børnesyn
    • Dannelse og børneperspektiv
    • Leg
    • Læring
    • Læringsmiljøer
    • Æstetisk børnemiljø
    • Børnefællesskaber
    • Børn i udsatte positioner
    • Sammenhænge (inddragelse af nærmiljøet)
    • Forældresamarbejde
  • Børnesyn

    Hvad siger loven?

    Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

    Børnesyn i Stillinge Børnehave

    Børn er små personer med egen værdi.
    Vi mener at alle mennesker er lige værdifulde, nogle er bare større end andre.
    Børn har et mindre erfaringsgrundlag og har derfor brug for trygge rammer og guidning fra voksne.

    Børn skal ses, høres og forstås i forhold til deres interesser.
    Børn er motiverede for at lære, og vores opgave er at møde dem i nuet og have øje for deres kompetencer.

    Vi bestræber os på at forstå børnene ud fra deres egne oplevelser og være nærværende i relationen til det enkelte barn. Vi har fokus på at arbejde ud fra børnenes ressourcer og tager udgangspunkt i det, der allerede virker. Vi lægger vægt på det enkelte barns mulighed for udvikling og læring og er opmærksomme på barnets nærmeste udviklingstrin.
    Når vi arbejder på denne måde er det med til at styrke barnets kompetencer, udvikle deres selvhjulpenhed og fremme deres positive selvbillede.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Hvad siger loven?

    Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Personalet i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe.

    Dannelse i Stillinge Børnehave

    Vi definerer Dannelse som en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk demokratisk menneske.

    Begrebet dannelse er tæt forbundet til forestillingen om, hvad der gør et menneske til et menneske.

    Begrebet kan opdeles i en pædagogisk norm og en social norm. Opdragelse og undervisning ser vi som den pædagogiske norm. Den sociale norm ser vi som adfærd, opførsel, væremåde og viden.

    I Stillinge børnehave er dannelse grundstenen for hele vores kultur, vores traditioner, normer og værdier - en overskuelig verden, hvor barnet oplever tryghed, har venner, møder spændende aktiviteter og udfordringer.
    Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokratiet samt mulighed for at udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtigende fællesskaber.

  • Leg

    Hvad siger loven?

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

    Leg i Stillinge Børnehave

    Legen er vigtig og nødvendig - børn leger fordi det er sjovt at lege og legen er vital for børns udvikling

    Ved at gøre legen central i hverdagen, giver vi børnene mulighed for at undersøge, udforske, afprøve og blive klogere på sig selv og den verden de befinder sig i.

    Når børnene leger udvikles deres fantasi, kreativitet og innovation. Legen er med til at bearbejde børnenes udtryk og til at reflektere over oplevelser og erfaringer.

    Leg er grundstenen i børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer blandt andet fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

     Legen kan deles op i 5 kategorier:

    • Funktionsleg:  Undersøgelse hvad ting kan, og hvad barnet kan mestre med sin egen krop. Kravle, klatre, løbe, trille bold, lave puslespil. Barnet er aktivt i funktionslegen og gør det fordi det er sjovt. Der leges med sproget og her efterlignes de voksne.
    • Konstruktionsleg: Her skabes og bygges i mange forskellige materialer.
    • Symbolleg/som-om-legen:  Klodser er måske kager, og man behøver ikke en racerbil for at lege at man kører i en.
    • Regelleg: Skjul, Tagfat, brætspil m.m.
    • Rollelege: Barnet kan en rolle som en anden (far, mor, børn ex.)  Pigerne begynder at lege rollelege omkring 2,5 års alderen, drengene noget senere. I legen kan man gøre noget af det man måske ikke tør i virkeligheden, og her kan man komme af med nogle af de følelser der måske fylder indeni.

    Al leg er børns kilde til læring, og har derfor værdi i sig selv.

    For at legen udvikler sig positivt for alle børn er det en forudsætning at vi voksne bevæger os i ”de 3 læringsrum”

    1. At vi går foran og viser legen
    2. At vi står ved siden af legen og støtter op om legen
    3. At vi går bagved som en hjælpende hånd efter behov


    Når vi har brug for at lære børnene noget særligt, bliver legen planlagt af voksne med et bestemt formål. Så kan man snakke om leget læring men ikke om egentlig leg på børnenes egne præmisser.

    I Stillinge børnehaven øves dagligdagens færdigheder gennem leg. Når vi inkluderer legen i dagligdagens rutiner oplever vi at børnene synes det er sjovt - så glider rutiner og gøremål, meget lettere og på den måde hænger leg og læring godt sammen.

    Når børnene leger er en af vores vigtige opgaver at være til stede og observere. På den måde kan vi blive opmærksomme på, det enkelte barns legekompetencer og således også blive opmærksomme på, hvor vi eventuelt kan skabe endnu bedre legemiljøer.

  • Læring

    Hvad siger loven?

    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. 

    Læring i Stillinge Børnehave

    Børns tidlige erfaringer og læring har ikke alene en vigtig betydning for et godt børneliv her og nu. De påvirker også børnenes fremtidige læringsmuligheder og styrker dermed børnenes livsduelighed og livsforløb sidenhen. Derfor er det afgørende at vi i Stillinge børnehave er bevidste om den læring vi giver børnene mulighed for.

    Den måde vi kommunikerer og er sammen på i udveksling og sociale interaktioner lærer børnene at de bland andet kan bidrage til at ændre på regler og finde innovative og kreative løsninger på udfordringer i sammenhænge, de indgår i sammen med andre børn og voksne.

    Ved at være nærværende og give dem tid til undre sig og stille spørgsmål, får børnene mulighed for at få svar på deres undring, samt en læring om at de og deres interesser har betydning, også for andre.

    Vi præsenterer børnene for nye opgaver og aktiviteter og når noget driller, lægger vægt på at lære dem, at de ikke fejler men bare skal øve sig lidt mere. En af vores vigtigste opgaver er at være opmærksomme på, at børn, i nogen situationer, kan opleve negativ læring, hvis ikke vi vender deres erfaringer til positiv læring. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs

    I Stillinge børnehave sker læring, hele dagen gennem særligt tilrettelagte aktiviteter, læringsmiljøer og spontant opståede lege og interaktioner.
    Når vi giver børnene mulighed for at eksperimentere og arbejde med forskellige materialer.


    Fysiske udfordringer, giver dem mulighed for at udforske med krop og sanser.

    Gennem sang og bevægelse udvikles deres sprog, motorik og følelse af deltagelse.

    De daglige rutiner lærer børnene at kunne selv og at de er en uundværlig del af fællesskabet.

  • Pædagogisk læringsmiljø

    "Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og helt centralt i arbejdet med den pædagogiske læreplan”.

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Læringsmiljøer i Stillinge Børnehave

    Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk personale, der løbende har øje for, hvordan praksis kan tilrettelægges og organiseres, således at børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

    Ved at sørge for gode pædagogiske læringsmiljøer for børnene i Stillinge børnehave tager vi et professionelt ansvar for, hvordan børnene trives, lærer og udvikles gennem deres tid hos os.

    Det har stor betydning for børnene, at vi er bevidste om, hvordan vi tilrettelægger vores læringsmiljøer i daginstitutionen.
    Når vi taler fysiske læringsmiljøer, er det vigtigt, at vi har rum og materialer, der lægger op til leg, læring og udvikling.
    Børn ændrer løbende interessefelter, det er derfor optimalt, at ændre læringsmiljøerne i takt med, at der er nye felter, der optager børnene.
    For at give børnene en bred erfaring og læring, præsenterer vi dem for forskellige materialer og indretter og ændrer vores rum og legezoner, løbende, i forhold til børnegruppernes behov.

    Et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer er en vigtig forudsætning for et godt læringsmiljø.

    På samme måde har det stor betydning for børnenes sproglige udvikling, hvordan personalet henvender sig til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker. I det hele taget er kvaliteten af relationerne voksne-børn og børn-børn imellem af stor betydning.

  • Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Hvad siger loven?

    Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

    Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

    Børnemiljø i Stillinge børnehave

    I Stillinge børnehave er der mulighed for at opdele børnene i mindre grupper. Børnene opdeles i formiddagsgrupper og spisegrupper, hvor de voksne fordeles i forhold til gruppernes størrelse, dette skaber de bedste rammer for nærvær og fordybelse. 

    Vi har mange små rum og i de større rum benytter vi tematiserede legezoner, som giver børnene mulighed for at lege forskellige lege i det samme rum. De tematiserede lege områder kan være eks. barbiehule, bilrum, puderum, dukkekrog men også specifikt legetøj der er sat frem for at inspirere til leg.

    Rumindretning ændres løbende i forhold til børnegruppernes behov og nye aktiviteter.

    Børnene har mulighed for at lege uforstyrret i de små rum og legezoner, nogen leger inde når andre er ude og der er mulighed for at lege videre med en igangværende leg, når andre eks. Spiser.

    Legetøj er mest indbydende hvis det er ryddet op og sorteret, så det er nemt at finde og starte leg med.

    Langt det meste legetøj er tilgængeligt, men noget er sat til side så børnene skal spørge.

    Legetøj efterses og repareres eller kasseres hvis det er defekt, så det fremstår indbydende og velholdt.

    Vi har fast træværksted, kreativt værksted, køkkenværksted og der oprettes midlertidige værksteder i huset efter behov, eks til julegaveproduktion.

    Stillinge børnehaves legeplads er stor og tydeligt indrettet med masser af muligheder for motorisk udfoldelse, stille områder, hvor børnene har mulighed for at være i fred, sandkasser og pladderhuller, legehuse, træer til at klatre i, tarzanbane, byggebrædder, cykelbane med tunnel, boldbane, gyngestativer, bål sted og snittehus.

    Legepladsen er delt i to, så der er mulighed for at vuggestuebørnene kan fredes for de store børns vildere lege.
    Legepladsen rummer relevant og aldersrelevant legetøj, som er tilgængeligt for alle børn.

    Når vejret tillader det er der mulighed for at bringe kreative aktiviteter ud.

    I Stillinge børnehave er det os meget magtpåliggende, at alle børn og forældre bliver modtaget, så de føler sig set/hørt og budt velkomne, når de kommer om morgenen. Ligeledes er det vigtigt for os at sige ordentlig farvel når børnene bliver hentet.

    Personalet er til rådighed, imødekommende og lydhøre overfor børnene. Vi taler med børnene om deres oplevelser og ideer og viser interesse for dem.
    Personalet møder børnene, som individer, er opmærksomme på de børn der har brug for at blive hjulpet i gang med en leg. I konfliktsituationer lytter vi til børnene, viser dem, at vi forstår deres perspektiver og hjælper dem til at løse situationen.

    I samspillet med børnene fokuserer vi på det der virker, bekræfter børnene og fortæller dem, hvad de må, frem for at skælde ud og fokusere på det de gør forkert.

  • Børnefællesskaber

    Hvad siger loven?

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

    Børnefællesskaber i Stillinge Børnehave

    Alle børn har brug for at føle sig inkluderet i et meningsfyldt fællesskab, da det er i socialt samspil med de øvrige børn og voksne i institutionen at leg, læring og dannelse sker.

    I Stillinge børnehave arbejdes der bevidst med børnenes inklusion i forskellige fællesskaber.  For at det enkelte barn kan udvikle sig og lære, er det vigtigt, at det ikke kun føler sig anbragt, men at det oplever at det har indflydelse, tør ytre sig, kommer til orde og dermed føler sig betydningsfuldt i fællesskabet.

    Vi fungerer i mange forskellige fællesskaber: fællesskaber på stuerne, på tværs af stuerne, på legepladsen, børnenes selvvalgte fællesskaber, midlertidige fællesskaber, praktiske fællesskaber og voksenstyrede fællesskaber. Vi visualiserer fællesskaberne og gør dem dermed tydeligere for børnene.

    I Stillinge børnehave dyrker vi det at være en ”god ven” og gør meget ud af at børnene danner venskaber på kryds og tværs.
    Personalet er OBS på børnenes placering i gruppen der lægges mærke til gruppedynamikker, den måde børnene kommunikerer på og de indbyrdes betingelser de stiller hinanden. Der er opmærksomhed på de børn der skal lære at afkode reglerne for fællesskabet og de hjælpes eks. til at udvikle legestrategier eller konflikthåndtering.

    Forældrene og familierne har stor betydning og medansvar for at børnefællesskaberne fungerer. Vi er i dialog med forældrene omkring, hvordan familiernes omtale af de andre børn har betydning for det børnene tager med ind i fællesskaberne. 

    For at give forældrene et medansvar og fremme deres fællesskab i og omkring Stillinge Børnehave, inviterer vi flere gange om året til arrangementer, hvor forældre og børn kan møde de andre familier og være sammen socialt.

  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger loven?

    Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan er det et krav, at dagtilbuddet reflekterer over, hvordan det pædagogiske læringsmiljø organiseres og tilrettelægges, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioners læring.

    Børn i udsatte positioner i Stillinge Børnehave

    Vores udgangspunkt er, at alle børns behov er særlige, men nogen har brug for mere hjælp og vejledning end andre i forhold til forskellige udviklingsområder.

    I Stillinge børnehave ligger det pædagogiske ansvar i at identificere og støtte disse børn samt sikre, at de bliver en del af fællesskabet. 

    Vi arbejder ud fra principperne i Marte Meo metoden og fokuserer på et ressourcesyn og tager udgangspunkt i det der allerede virker. Vi viser børnene vejen og det de gerne må/kan i stedet for at fokusere på det de ikke må og ikke kan.

    Vi er opmærksomme på at den måde personalet omgås børn i udsatte positioner, har betydning for hvordan den øvrige børnegruppe opfatter disse.
    Vores mål er at se og møde det enkelte barn på det udviklingsniveau, det befinder sig og skabe trygge og rummelige læringsmiljøer, hvor der er plads til mangfoldighed og forskelligheder. Herved skabes mulighed for optimal udfoldelse og udvikling, og det enkelte barn integreres i fællesskabet.
    Vi har fokus på tidlig indsats, tværfaglighed med eksterne samarbejdspartnere og tæt forældresamarbejde i arbejdet med udsatte børn.

  • Overgange

    Overgangene i barnets liv er vigtige for barnets tryghed og trivsel

    I Stillinge børnehave er der fokus på at skabe trygge overgange, for børnene og deres forældre ved opstart i vuggestuen og når børnene skal videre i børnehave og skole. Det er vores ansvar at overgangen bliver god, både for barnet og forældrene. Derfor vægter vi at skabe tryghed, genkendelighed og forudsigelighed ved overgange og gøre det i tæt samarbejde med forældrene, så hele familien oplever det som en god og tryg start.

    Start i vuggestuen

    Når barnet skal starte i vuggestuen inviteres forældrene til et besøg, hvor der vises rundt og hvor der er en samtale med overlevering fra hjem til institution. Ved dette møde udleveres og gennemgås børnehavens/vuggestuens velkomstfolder.

    For at barnet kan lære institutionen og personalet at kende, forud for den reelle opstartsdato opfordrer vi forældrene til at komme på besøg nogle gange. Ved disse besøg skal forældrene blive sammen med barnet.

    Når barnet starter i vuggestuen aftales en indkørings periode, hvor barnet gradvist vender sig til at være i vuggestuen, uden forældrene.
    I denne periode aftales og evalueres der dagligt hvordan barnet klarer tilvænningen til institutionslivet.

    Når barnet har været i vuggestuen/børnehaven i tre måneder tilbyder vi en forældresamtale, hvor der følges op på opstart og status for barnet og familien.

    Fra dagpleje til vuggestue

    Når et barn skal skifte fra dagpleje til vuggestue eller børnehave og når vi skal modtage gæstedagplejebørn, følges samme fremgangsmåde som ved opstart fra hjemmet. Der ud over ønsker vi et tæt samarbejde med lokalområdets dagplejere og opfordrer gerne dagplejerne til at komme på besøg i børnehave/vuggestue med børn der skal starte i institutionen. Ved besøgene får børnene mulighed for at se og vænne sig til huset, de andre børn og personalet, så ikke alt er fremmet når de starter op. 

    Fra vuggestuen til børnehaven

    Når barnet skal skifte fra vuggestue til børnehave vægtes en glidende overgang. Barnet starter en til to måneder før det skal flyttes med at gå på besøg i børnehaven, gerne sammen med et andet barn eller en voksen fra vuggestuen. Når datoen for skiftet nærmer sig er barnet i børnehaven det meste af tiden men kommer tilbage i vuggestuen for at sove.

    Ved overgangen indkaldes forældrene til en overleverings samtale, hvor voksne fra vuggestuen og børnehaven deltager. Her overleveres fra vuggestuen til børnehaven og forældrene orienteres om de nye rutiner i børnehaven.

    Når barnet flyttes fra vuggestuen til børnehaven får det en ny garderobeplads i børnehaven og skal derefter afleveres og hentes i børnehaven.

    Efter barnet er startet i børnehaven er det stadig velkomment på besøg i vuggestuen, hvis det trænger til lidt genkendelighed og tryghed. De små børnehavebørn sover stadig til middag i vuggestuen

    Start i børnehaven

    Når et udefra kommende barn skal starte i børnehaven inviteres forældrene og barnet til et besøg, hvor der vises rundt og hvor der er en samtale med overlevering fra hjem til institution. Ved dette møde udleveres og gennemgås børnehavens/vuggestuens velkomstfolder.

    I lighed med opstart i vuggestuen inviteres forældrene og barnet til at besøge børnehaven nogle gange, inden barnets første dag og ligeledes aftales og gennemføres indkøring af barnet i tæt samarbejde med forældrene.

    Fra børnehaven til Spilop

    For at kunne målrette vores arbejde med de kommende skolebørn, har vi i Stillinge børnehave valgt at samle dem på en stue for sig selv, Spilopstuen. Inden børnene tager på sommerferie, rykker vi sammen med barnets dets garderobe ned til Spilop garderoben. Det gør vi for at visualisere for barnet at det er tid til at rykke gruppe og give barnet fornemmelsen af hvor det hører til det kommer tilbage fra sommerferie.

    Når barnet rykker fra mellemgruppen/Solsikkestuen til Spilopstuen sørger vi for at alle forældrene får relevant information om dagligdagen og arbejdet på Spilopstuen. Vi inviterer derfor alle kommende Spilop forældre til et informationsmøde forud for opstart i gruppen. På mødet gives relevant information og fortæller vi om arbejdet i gruppen, fælles ansvar og forventninger til hinanden.

    Det hænder at vi i løbet af foråret oplever at der er børn fra Solsikkestuen, der har brug for nye udfordringer, til trods for at de ikke skal i skole den først kommende sommer. I disse tilfælde kommer barnet/børnene på besøg på Spilopstuen og i nogle tilfælde vælger vi at rykke et barnet/børnene til Spilopstuen før tid.

  • Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

    Fra børnehave til skole

    Vores arbejde i Spilop gruppen handler om at vække børnenes lyst og interesse for at lære. I gennem vores arbejde forsøger vi at skaber en tydelig rød tråd gennem hele barnets forløb i institutionen, hvilket er en væsentligt forudsætning for den gode overgang.

    Vi har et tæt samarbejde med Stillinge Skole, som er den primære skole vores børn overgår til. Vi anser det som et fælles arbejde og ansvar at gøre børnene skoleparate.

    Vi arbejder i gruppen ud fra det brobygningsmateriale KANON som Slagelse Kommune igangsatte august 2017.

    Både børnehaven og børnehaveklasser på skolen skal arbejde med materialet, sådan at der gennem tilbagevendende og kendte pædagogiske aktiviteter, samt gennem konkrete lege, billedbøger, sange, sanglege, spil, rim og remser mv. skabes en tryg bro mellem barnets liv i dagtilbuddet og deres møde med skolen.

    I årets løb tager vi på besøg på skolens legeplads, sådan at børnene kan lære skolen lidt at kende. Ofte møder vi lærerne i 0.kl. og hilser på vores gamle venner fra børnehaven. Vi deltager i forskellige arrangementer, som skolen afholder i årets løb, bl.a. skolens store teaterforestilling i februar.

    I foråret/sommer inden børnene skal starte i skole, inviterer Stillinge skole os til to besøg, som foregår i formiddagstimerne. Her er børnene med inde i 0.kl. og prøver at opleve hvordan en dag kan være i skolen.

    I efter året før skolestart udarbejdes en overgangsbeskrivelse, som beskriver barnets kompetencer og potentialer. Overgangsbeskrivelsen danner grundlag for en forældresamtale, hvor vi sammen med barnets forældre drøfter hvilke ting barnet allerede mestrer og hvilke barnet har behov for at videre udvikle.

    Overgangsbeskrivelsen revideres i foråret og danner grundlag for den brobygnings samtale som pædagogerne i gruppen holder med barnets kommende lærer i 0.kl. Samtalen afholdes for at kunne videregive de erfaringer og oplevelser vi har omkring det enkelte barn, som et led i at give barnet den bedst mulige start i skolen.

  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Hvad siger loven?

    Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns læring.

    Forældresamarbejde i Stillinge Børnehave

    Et godt forældresamarbejde er afgørende for at fremme børns trivsel, udvikling og læring i daginstitutionen. Vi prioriterer en god start for børn og forældre i institutionen, hvor vi arbejder målrettet på at skabe et godt samarbejde og vi respekterer og forsøger at imødekomme den enkeltes normer og værdier. Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt.

    Det daglige forældresamarbejde af mere uformel karakter bygger på et tillidsfuldt samarbejde om børnenes trivsel. Herunder også sparring fra personalet til forældre i forhold til børns læring. I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og henteaftaler. Vi er imødekommende overfor alle forældre i huset. Vi svarer på spørgsmål og problemstillinger eller henviser til barnets primære personale. 

    Vi har en forventning om at forældrene følger op på de opmærksomhedspunkter og tiltag som vi beskæftiger os med i hverdagen. Derudover forventer vi opbakning og aktiv deltagelse i de arrangementer og møder, som planlægges henover året. Vi afholder relevante forældresamtaler og tværfaglige samtaler efter behov. Inden børnene rykker over i Spilop/skolegruppe afholder vi et forældremøde for kommende forældre hvor vi fortæller om forventninger og skoleparathed.

    En god kontakt mellem os og forældrene er dermed vigtig for barnet. Jo bedre en kontakt, jo mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til institutionen.

  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

    Inddragelse af lokalmiljøet i Stillinge Børnehave

    Stillinge Børnehave går meget ud af huset og benytter lokalmiljøet i mange forskellige sammenhænge:

    Vi er naboer til og samarbejder med det lokale plejehjem. Vi besøger plejehjemsbeboerne med mindre grupper af børn, nogle gange om måneden. Ved besøgene er der arrangeret lege og andre aktiviteter, som både børnene og plejehjemsbeboerne har glæde af at deltage i.

    Vi tager på ture til skoven og stranden, alle årets måneder, hvor vi inddrager naturen i vores læringsmiljø. På den måde giver vi børnene mulighed for at følge med i, hvordan årets gang forandrer naturen. Skoven og stranden giver os også rige muligheder for at skabe læringsmiljøer hvor børnenes krop og motorik udfordres.

    Vi bruger byens kulturelle tilbud og arrangerer ture til Bibliotek, teater, musikarrangementer og Kirken i forbindelse med højtiderne.
    Når vi oplever at børnene viser interesse eller nysgerrighed for bestemte emner, følger vi børnenes spor og arrangerer besøg på den lokale politistation, brandstation eller svømmehal osv.

    Vi laver aftaler med forældre der er i relevante erhverv og besøger deres arbejdspladser når det passer ind i de emner og projekter vi arbejder med.

    Vi besøger børnene i deres hjem, i forbindelse med fødselsdage, når vi bliver inviteret og når vi arbejder med børnenes læring om ”hvem er jeg”

    Brugsen ligger i nærmiljøet, børnene er med til at handle til børnehaven og vi har aftale med uddeleren om at eks. sælge bagværk i forbindelse med børnenes deltagelse i ”bag for en sag”

    Vi brobygger med skole og dagpleje og besøger og har besøg af disse i forbindelse med overgangene imellem os og dem.


    Vi deltager derudover i alle arrangementer vi inviteres til i nærområdet.

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Læreplanstemaerne er beskrevet separat i de tre aldersgrupper:

    Mælkebøtten - 0-3 år vuggestue

    Solsikken - 3-5 år mellemgruppe

    Spilop – 5-6 år Førskolegruppe

    • Kultur, æstetik og fællesskab
    • Alsidig personlig udvikling
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop og sanser
    • Naturen, udeliv og Science

    Der er for hvert læreplanstema opstillet 2 overordnede pædagogiske mål som alle grupper skal forholde sig til.

  • Kultur, æstetik og fællesskab

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Gennem kulturen får børnene deres allervigtigste karakterdannelse. Vi vil gerne gøre børnene nysgerrige og lægger op til at de skal bruge deres fantasi. Det gør vi bl.a. gennem projekter, der giver børnene kendskab til de danske traditioner. Der afholdes danske traditioner som fastelavn, påske og Lucia, hvor vi taler med børnene og forklarer dem om de forskellige traditioner.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    Hver dag til formiddag holder vi samling med børnene hvor vi synger sange, siger rim og remser eller læser historie. I den forbindelse får børnene serveret deres formiddagsmad. Vi har fokus på årstiderne, de danske traditioner og traditionerne i huset og laver i forbindelse med disse forskellige læringsmiljøer for børnene. Dette kan være i form af sange, historier, kreative aktiviteter eller længere forløb. Ved de kreative aktiviteter arbejder vi med forskellige materialer for at stimulere sanserne mest muligt. Eksempler på disse kan være fingermaling, farver, vat, sand, vand osv.

    Vi deler børnene op i mindre grupper når vi f.eks.: går på tur, cykler, maddage, kreative aktiviteter eller spiller spil på stuen.
    Dette gør vi også når vi skal spise madpakker sådan at ”stor gruppen” de som skal i børnehave næste gang spiser, alene, sammen med en voksen.

    Vi dokumenterer aktiviteter undervejs med foto, som overføres til Tabulex og personalet skriver dagbog så forældrene kan følge med og følge op, sammen med børnene. 

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi på at give børnene en grundlæggende accept af at alle børn og voksne har værdi uanset kulturel baggrund, handicap og social status. Vi arbejder ud fra en værdinorm, hvor det vægtes at børnene accepterer hinanden på baggrund af disse forskelligheder.

    I solsikkegruppen introduceres børnene for både nye og gamle sange og sanglege. Igennem tale, bøger og maddage, giver vi børnene indsigt i den danske kultur.
    Vi taler ligeledes om tro f. eks ift. højtider eller hvad der sker når man dør, hvis børnene oplever dødsfald i nærmeste familie.

    I forbindelse med de forskellige højtider skabes et æstetisk læringsmiljø, hvor børnene præsenteres for forskellige traditioner og materialer. Her har børnene mulighed for at udvikle deres kreativitet og derigennem lærer at udtrykke sig. Der males, klippes, tegnes, mm. Børnenes produkter anerkendes ved at de bliver udstillet eller hænget op omkring og på stuen. I forbindelse med højtiderne introducerer børnene for de danske værdier der er ved disse. Vi dokumenterer ved at tage billeder af processerne og lægger billederne på Facebook og Tabulex så forældrene kan se dem.   
    Op til jul tager vi i kirke hvor børnene for et indblik af kirkens rolle for julen i Danmark.

    I børnehaven har vi også forskellige traditioner i løbet af året som giver børnene en følelse af sammenhold og en oplevelse af at børnehaven har sin egen kultur og traditioner som skaber genkendelighed for børnene. 

    Vi fejrer fødselsdage både i børnehaven og hjemme hos børnene, her synger vi fødselsdagssang, råber hurra og giver en lille gave. Børnene lærer at man kan holde fødselsdag på mange måder.

    Vi opsøger kulturen i nærmiljøet, vi tager på biblioteket og i teater når der er relevante forestillinger.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen introduceres børnene for både nye og gamle sange og sanglege. Igennem tale, bøger, maddage, og film, giver børnene indsigt i forskellige andre lande og deres mennesker og kulturer. Vi taler ligeledes om tro f. eks ift. højtider eller hvad der sker når man dør.

    Vi læser gamle eventyr og introducerer børnene for forfattere som ex. H.C. Andersen. Efterfølgende kan vi lave vores egen fortolkning af et af eventyrene, ud fra børnenes ideer og ønsker om roller. Vi tager hensyn til børnenes forskellige grænser og rollerne tilpasses, så alle har mod på og lyst til at deltage. Børnene er med til at lave kulisser og udklædning – de voksne går både foran, vedsiden af og bagved barnet. Alle forældre og søskende inviteres til teaterforestilling, hvor de stolte børn kan vise de kostumer de har lavet og alt hvad de har lært.

    I forbindelse med de forskellige højtider skabes et æstetisk læringsmiljø, hvor børnene præsenteres for forskellige traditioner og materialer. Her har børnene mulighed for at udvikle deres kreativitet og derigennem lærer at udtrykke sig. Der males, klippes, tegnes, saves mm. Børnenes produkter anerkendes ved at de bliver udstillet eller hænget op omkring og på stuen. Vi dokumenterer ved at tage billeder af processerne og lægger billederne på Facebook og Tabulex så forældrene kan se dem.   

    Vi tager på biblioteket, hvor vi låner bøger efter de aktiviteter vi er i gang med og ift. børnenes ønsker. Vi tager, på juleture med teater og deltager i diverse kulturtilbud. Vi fejrer fødselsdage både i børnehaven og hjemme hos børnene, her synges der bevægelses sange og børnene får en fornemmelse af de forskellige måder at holde fødselsdag på.

    Når året i Spilop gruppen er ved at være forbi holdes en afslutnings fest, hvor det markeres at året er slut. Festen bliver holdt på forskellige måder, alt efter den pågældende gruppes ønsker og behov. Den dag det enkelte barn slutter i børnehaven er der tradition for at der gives buksevand, kildetur eller begge dele, det er barnet selv der vælger.

  • Alsidig personlig udvikling

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Vi lægger vægt på det enkelte barns mulighed for udvikling og læring. Vi har fokus på, at arbejde med barnets ressourcer, hvilket er med til at styrke barnets selvforståelse. Børn er motiverede for, at lære og vores opgave er, at møde barnet i nuet, da det er væsentligt, at fokusere på det der virker.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I vuggestuen har vi faste daglige rutiner for at skabe tryghed for børnene i en genkendelig hverdag.


    Vi arbejder med at give det enkelte barn succesoplevelser og give børnene en følelse af at være en vigtig del af fællesskabet. Dette kan være ved at vælge en sang, lave rullebord eller dele madpakker ud.

    Vi giver børnene et trygt miljø at udvikle sig i og ser på det enkelte barns kompetencer og arbejder ud fra dem. Vi anerkender og roser børnene og putter det enkelte barn i fokus i f.eks. sanglege, for at give børnene en bedre selvtillid og lade dem hvile i sig selv.

    Da forældrene har den primære opgave for, at barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse bliver der gennem daglig dialog, forældremøder og forældresamtaler samarbejdet med forældrene for at skabe de bedste muligheder for barnet

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi på at skabe et læringsmiljø som giver plads til at børnene kan tilegne sig alle de forskellige kompetencer der kræves for at kunne begå sig i børnehaven. De skal lære at kunne begå sig sammen med en større gruppe børn, hvilket kræver at børnene i højere grad lærer at vente på tur, at vise empati, at kommunikere på en hensigtsmæssig måde mm

    I børnehaven stilles større krav til at være selvhjulpen, så vi arbejder på at skabe et læringsrum som giver alle børn mulighed for ud fra deres forskellige forudsætninger at blive i stand til selvstændigt at kunne og ville selv.

    Vi støtter op om barnet når det syntes noget er svært/nyt skal tilegnes. Vi er der for barnet og hjælper så det føler at det lykkes. Vi har meget fokus på at italesætte barnets succes for at giver barnet en oplevelse af at kunne samt at giver det lyst til videreudvikling.

    I forbindelse med modtagelse af nye børn arbejdes der på Solsikkestuen at gøre børnene renlige i tæt samarbejde med forældrene.

    Igennem hele dagen har vi fokus på at sørge for at vores læringsmiljø skaber mulighed for at alle børn kan fordybe sig i forskellige lege både alene og sammen med andre børn, hvor de kan hjælpes til at udveksle erfaringer fra hjemmet. Vi mener at legen er med til at udvikle børnenes personlighed da de herigennem danner erfaringer med at deres handlinger har betydning både for selve legen men også for relationerne børnene imellem.

    Ved samling skabes et læringsmiljø hvor børnene får mulighed for at udvikle forskellige kompetencer såsom at vente på tur, turde at være i centrum, at lytte aktivt og være en vigtig del af et fællesskab. Vi bestræber os som voksne at være nysgerrige på det barnet oplever og fortæller.

    Desuden lægger vi vægt på at børnene deltager i praktiske opgaver i hverdagen for at støtte op om dets ansvarlighed og selvstændighed.

    Forældrene har det primære ansvar for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor involveres forældrene og inddrages aktivt, det gør vi gennem daglig dialog, til vores forældremøde og til forældresamtaler.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    Vi arbejder ud fra en dannelseskultur, en overskuelig verden, hvor barnet oplever tryghed og har venner, møder spændende aktiviteter og udfordringer. Børns trivsel er afgørende for, deres udvikling, dannelse og læring.

    Børn er medskabere af egen læring i de læringsmiljøer de er i, derfor skifter Spiloppens læringsmiljøer alt efter børnenes behov.

    Gennem vores Spiloptid og under vores daglige samling, stimulerer vi de personlige kompetencer og finmotoriske færdigheder, samt den kognitive bevidsthed, ved f.eks. at klippe, skrive navn, tal, bogstaver, farve, kategorisere med mere.

    Vi laver aktiviteter og projekter, som understøtter børnene i, at være i centrum ex. til sproglig opmærksomhed, opråbning efter en billedplanche og forskellige regellege/samarbejdslege. Her øver børnene sig samtidig i at vente på tur, argumentere og lytte til hinanden. Desuden lægger vi vægt på at børnene deltager engageret i praktiske opgaver i hverdagen for at støtte op om dets ansvarlighed og selvstændighed.

    Vi giver børnene udfordringer igennem forskellige aktiviteter som flytter børnenes grænser og giver succes oplevelser via deres engagement og deltagelse.

    Vi arbejder på at gøre børnene livsduelige og med aktiviteter som klæder barnet på til en god skolestart. Desuden øver vi børnene i at blive selvhjulpne også ift. toiletbesøg.

    I Spiloppens læringsmiljø skabes rum for fordybelse og prioritering. Vi giver børnene medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati, samt muligheder for, at udvikle selvstændighed og evner til, at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi lægger vægt på, at alle børn bliver set, hørt og anerkendt. Vi inddrager børnene i beslutningsprocesser, inddrager dem i forhold til, hvad der motiverer dem og sørger for at alle børn kan deltage på hver deres niveau. Eksempelvis planlægger vi i gennem hele foråret de pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes drømmeønsker og herigennem opstår der spontane ideer, hvor kreativiteten udfolder sig.

    Leg og bevægelse danner grundlag for barnets personlige udvikling herunder nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet, derfor tænker vi bevægelse ind i vores aktiviteter. Ex. kan et billedlotteri godt fungere som en form for stafet.

    Forældrene har det primære ansvar for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor involveres forældrene og inddrages aktivt, det gør vi gennem daglig dialog, til vores forældremøde og til forældresamtaler.

  • Social udvikling

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Børn har brug for, at være en del af det almene fællesskab og de har brug for, at spejle sig i andre børn og i de forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe. Det er vores opgave, at rumme og give alle børn mulighed for, at være inkluderet. Det bliver her væsentligt, at møde børnene med et positivt udgangspunkt, samt med positive forventninger. Anerkendelse er nøgleordet når vi skal understøtte denne læring.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I vuggestuen vægter vi højt at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber. 

    Dette gør vi ved at støtte op om, at barnet kommer med i legen, vi øver børnene i at lære at tage hensyn til hinanden og få afsluttet en konflikt ordentligt. Vi guider og støtter det enkle barn ved at sætte ord på deres følelser og handlinger og hjælper dem med at lære empati for andre.

    Vi tager på ture ud af huset hvor vi på skift blander børnene så de kan få styrket de enkelte relationer og få nye oplevelser med dem som vi senere taler om.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi med at børnene skal til at lære at danne venskaber vi har fokus på at alle børn kommer med forskellige forudsætninger og vi arbejder på at støtte barnet ud fra deres individuelle behov. Børnene skal lære at kunne give plads til hinanden, lytte til hinandens ideer, kunne byde ind med noget på en god måde, kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde, verbalt frem for fysisk. Ved konflikter børnene imellem hjælper vi dem på en måde hvor der anvises andre handlemuligheder for derved på sigt at give børnene forudsætninger for selv at kunne løse konflikterne.

    I relationerne lærer børnene de sociale spilleregler at kende og det at være en del af et fællesskab. Børn der har svært ved at interagere i et fællesskab, bliver støttet og guidet. Vi har meget fokus på, at være nærværende i relationen med barnet, og give det enkelte barn den opmærksomhed det har brug for. For at fremme børnenes sociale kompetencer, ser vi på dem med et ressourcesyn og møder alle børn med en positiv forventning.

    I hverdagen har vi fokus på planlagte pædagogiske aktiviteter og børns leg. Legen skaber kreativitet og børnene tilegner sig herigennem forskellige kompetencer. Derudover danner børnene relationer indbyrdes, som får betydning for deres identitet og videre udvikling. Vi arbejder hen mod, at alle børn får skabt gode relationer og venskaber og vi opfordrer derfor forældrene til at lave legeaftaler.

    Leg er grundstenen i børns sociale udvikling. Legen fremmer blandt andet de sociale kompetencer, fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, selvværd og identitet.

    Læringsmiljøet og legen har stor indflydelse på børnefællesskaber. Vi lærer alle af, at være sammen med andre børn og voksne, og det enkelte barn tilegner sig erfaring som kan bidrage til demokratisk dannelse.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen får barnet læring om sig selv og om, hvad der skal til for, at blive inviteret med ind i fællesskaberne. Det er her barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og blive anerkendt for det. Børn har brug for, at spejle sig i andre børn og de forskelligheder, der kommer til udtryk i en børnegruppe, derfor inkludere vi alle børn i den store gruppe, men også i mindre fællesskaber.

    Vi arbejder struktureret ud fra daglige rutiner og gentagelser, bruger dagsedler for at visualisere dagen og skaber på den måde tryghed og genkendelighed for børnene. Igennem hele året tager vi på ture ud af huset, for at give fælles oplevelser og styrke fællesskabet.

    Når børnene starter i Spilopgruppen, laver vi sammen vores regler for, hvordan man er en god ven, dette er for at lære børnene et gensidigt ansvar for hinanden, empati, samt at alle har værdi. Vi arbejder på, at børnene tilegner sig indsigt i deres personlige grænser og vi forsøger at give børnene handleredskaber til, at sige til og fra og begå sig blandt andre. Vi hjælper børnene med at sætte ord på handlinger og få større forståelse for egne og andres følelser.

    I relationerne lærer børnene de sociale spilleregler at kende og det at være en del af et fællesskab. Børn der har svært ved at interagere i et fællesskab, bliver støttet og guidet. Vi har meget fokus på, at være nærværende i relationen med barnet, og give det enkelte barn den opmærksomhed det har brug for. For at fremme børnenes sociale kompetencer, ser vi på dem med et ressourcesyn og møder alle børn med en positiv forventning.

    I hverdagen har vi fokus på planlagte pædagogiske aktiviteter og børns leg. Legen skaber kreativitet og børnene tilegner sig herigennem forskellige kompetencer. Derudover danner børnene relationer indbyrdes, som får betydning for deres identitet og videre udvikling. Vi arbejder hen mod, at alle børn får skabt gode relationer og venskaber og vi opfordrer derfor forældrene til at lave legeaftaler.

    Leg er grundstenen i børns sociale udvikling. Legen fremmer blandt andet de sociale kompetencer, fantasien, virkelysten, sproget, nysgerrigheden, selvværd og identitet.

    Læringsmiljøet og legen har stor indflydelse på børnefællesskaber. Vi lærer alle af, at være sammen med andre børn og voksne, og det enkelte barn tilegner sig erfaring som kan bidrage til demokratisk dannelse.

  • Kommunikation og sprog

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Sproget har en afgørende betydning for børnenes trivsel i individuelle og sociale sammenhænge og for deres samlede udvikling.

    Alle børn har ret til at blive hørt og set.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I mælkebøtten har vi fokus på at der skal sprog ind før at der kommer sprog ud. Derfor taler vi meget med børnene om, hvad vi fortager os i løbet af dagen. Vi sætter ord på os selv og på børnenes handlinger og bruger vores kropssprog og mimik. 

    Vi holder samling dagligt, hvor vi synger sange, der passer til månedens tema.

    Derudover hører vi meget musik og bruger sange som beskriver hvilke handlinger børnene skal lave.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen arbejder vi kontinuerligt med den sproglige udvikling, gennem diverse aktiviteter og projekter. Vi har en anerkendende tilgang, når vi kommunikerer med børnene, da det har stor betydning for barnets sproglige udvikling. Vi sætter ord på handling, på børnene og på os selv og lægger vægt på at fortælle børnene hvad de må frem for hvad de ikke må, da børnene herigennem for en større forståelse både for dem selv og andre. Samtidig opfordrer vi børnene til at sætte ord på sig selv.

    Vi bruger de understøttende sproglige strategier som en del af vores daglige praksis. Vi er opmærksomme på hvad der optager børnene og følger deres spor, vi stiller dem åbne spørgsmål så de får mulighed for at videreudvikle deres sprog, vi bygger videre og uddyber deres svar så de får et større ordforråd og vi er opmærksomme på at give børnene tid til at svare. Desuden opfordres forældrene til at gøre det samme i hjemmet.

    Vi vægter højtlæsning, hvor vi lærer børnene nye ord og begreber. Ved vores daglige samling, styrker vi børnenes sproglige kompetencer ved leg og læring, såsom rim, remser, ordlege og sanglege.
    Vi arbejder med dialogisk læsning og læseleg, dette gøres både i forbindelse med spisning og med enkelte børn med særlige sproglige udfordringer. Dette gøres for at udvikle børnenes ordforråd, nysgerrighed og generelle lyst og mulighed for at tilegne sig det danske sprog.

    Til samling og i andre relevante situationer synger vi og leger sanglege med børnene, da dette også er en måde at udvikle og støtte op om børnenes sproglige udvikling.

    I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og hente aftaler. Desuden bruger vi dagbøger og Facebook hvor vi fortæller om hvad vi har lavet i løbet af dagen – på den måde giver vi forældrene grundlag for at kunne åbne op for snak med deres børn. Vi vejleder målrettet forældrene i hvordan de kan styrke børnenes sprogudvikling.

    Når vi oplever, at et barn har en sproglig udfordring, såsom udtalefejl, begrænset ordforråd, grammatikken ved sætningsopbygning, henviser og til vores talepædagog.

    Vi arbejder med, at børnene har et hensigtsmæssigt sprog, at de taler pænt til og om hinanden og de voksne, så alle de møder oplever respekt og værdighed. Når vi hører børn der taler grimt, bliver de opfordret til at tale ”pænt”. Vi vægter et miljø hvor både børn og voksne taler anerkendende og respektfuldt både til og om hinanden.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen arbejder vi kontinuerligt med den sproglige udvikling, gennem diverse aktiviteter og projekter. Vi har en anerkendende tilgang, når vi kommunikerer med børnene, da det har stor betydning for barnets sproglige udvikling. Vi sætter ord på handling, på børnene og på os selv og lægger vægt på at fortælle børnene hvad de må frem for hvad de ikke må, da børnene herigennem for en større forståelse både for dem selv og andre. Samtidig opfordrer vi børnene til at sætte ord på sig selv.

    Vi vægter højtlæsning, hvor vi lærer børnene nye ord og begreber. Ved vores daglige samling, styrker vi børnenes sproglige kompetencer ved leg og læring, såsom rim, remser, ordlege og sanglege. Vi arbejder året igennem med brobygningskanon projektet ”Villads fra Valby” hvor der målrettet arbejdes med de sproglige kompetencer. Desuden udfordres børnene til sproglig kreativitet og børnene bliver præsenteret for mange forskellige måder til at udtrykke sig på. Igennem forskellige bevægelses aktiviteter arbejder vi bl.a. med at udvikle barnets mimik og kropssprog samt at kunne aflæse andres kropssprog. Vi præsenterer børnene for nye digitaliserings og kommunikations former, ved at vi sammen søger viden på ex. IPad.

    I den daglige kommunikation med forældrene, anvender vi Tabulex bl.a. til at informere om ture, afkrydsning og hente aftaler. Desuden bruger vi dagbøger og Facebook hvor vi fortæller om hvad vi har lavet i løbet af dagen – på den måde giver vi forældrene grundlag for at kunne åbne op for snak med deres børn. Vi vejleder målrettet forældrene i hvordan de kan styrke børnenes sprogudvikling.

    Vi arbejder med, at børnene har et hensigtsmæssigt sprog, at de taler pænt til og om hinanden, så alle børn oplever respekt og værdighed. Når vi hører børn der taler grimt, bliver de bedt om at spytte de grimme ord ud i toilettet.

    Når vi oplever, at et barn har en sproglig udfordring, såsom udtalefejl, begrænset ordforråd, grammatikken ved sætningsopbygning, henviser og til vores talepædagog.

  • Krop, sanser og bevægelse

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Børn i bevægelse har brug for et læringsmiljø både inde og ude, som er udfordrende og inspirerende for, at styrke deres motoriske færdigheder. Derfor tilbyder vi aktiviteter, som inviterer til kropslig udfoldelse. I fysisk leg har barnet mulighed for både med- og selvbestemmelse. At få sine egne ønsker og behov med i legen, men også samtidig øve sig i at lytte og inddrage andres forslag og ønsker.

    Børns kompetencer og trivsel udvikles gennem pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter har til mål, at arbejde med børnenes motivation, fællesskaber og trivsel, som alle er en forudsætning for, at børnene lærer bedre. Derfor lægger vi vægt på fysisk aktivitet og tænker det ind i vores projekter.

    I huset har vi flere puderum og vi har et stort multirum, hvor børnene kan få lov til at udfolde sig fysisk. Ude har vi en tarzanbane, en bakke, gynger og fodboldbane som giver mange forskellige bevægelsesmuligheder.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    I mælkebøtten arbejder dagligt med børnenes motoriske udvikling. 

    I vores hverdagsrutiner ind tænker vi børnenes motorik. Det finmotoriske, at spise med en gaffel, tegne, male osv. Det grovmotoriske; at gå, løbe, kravle op på sin stol og holde balancen mens man skal have sko på. 

    Vi arbejder målrettet på at styrke børnenes motorik ved f. eks. at lave danse koreografier og fri dans og når vi bruger vores motorikrum. Når muligheden er der bruger vi børnehavens legeplads, som har mange motoriske udfordringer, på gynger, rutsjebane, bakke og andre udfordrende aktiviteter.

    Børnenes sanser kommer i spil i forskellige kreative aktiviteter med forskellige materialer. Dette kan være fingermaling, silkepapir, fjer, kartoffelmel, blomster, sand osv. De bliver også stimuleret sansemotorisk når vi er udenfor.

    Vi taler med børnene og sætter ord på deres kroppe og vi sætter ord på deres smerte når de slår sig.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen skaber vi forskellige bevægelsesmuligheder og aktiviteter for at udvikle børnenes motoriske færdigheder.

    På stuen er der mulighed for fysisk udfoldelse i form af puderum og små motorikbænke der kan bruges frit i rummene. Som voksne er vi opmærksomme på at børn godt kan lide at bruge deres krop, vi begrænser ikke deres vilde lege, men guider dem hen hvor der er bedre plads.
    Desuden er vi meget på legepladsen hvor der er rig mulighed for at udvikle grovmotorikken der går forud for finmotorikken. Som voksen sætter vi gang i lege der skaber rum for at børnene kan bruge i fællesskab med hinanden.
    En gang om året holder solsikkerne OL, hvor forskellige aktiviteter med kropslig udvikling er i højsæde.

    For at fodre børnenes lyst til at bevæge sig, er det vigtigt at vi tilpasser aktiviteterne så alle børn oplever succes, derfor sørger vi for at differencer de forskellige aktiviteter. Når vi oplever, at et barn har motoriske udfordringer, såsom at være motorisk urolig, grov eller finmotoriske udfordringer, henviser til- og samarbejder vi med fagpersonale. Vi oplyser forældrene om hvilken betydning fysisk aktivitet har, i forhold til læring. Vi opfordrer forældrene til, at lave fysisk aktivt med deres barn hjemme eller, at de melder barnet til en fritidsaktivitet.

    Gennem hele året arbejder vi med at gøre børnene selvhjulpne, det gør vi igennem nærvær og positiv opbakning når børnene skal lære at tage tøj af og på.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen skaber vi forskellige bevægelsesmuligheder og aktiviteter for at udvikle børnenes motoriske færdigheder.

    Med udgangspunkt i brobygningskanon og temaet ”min fantastiske krop” beskæftiger vi os med kropsbevidsthed og bevægelse. Vi fokuserer i perioder på sanseindtryk, andre perioder på skelettet, de indre organer, muskler, puls og hjerteslag, samt de forskellige kropsdele. Vi har en fast ugedag hvor vi kan bruge vores multirum til div. bevægelsesaktiviteter. Desuden bruger vi legepladsen til at udfordre de grovmotoriske færdigheder. Vi benytter os af sanglege, bevægelseslege, drama, massage og rytmikforløb der kan medvirke til, at styrke barnets lyst til bevægelse. Ligeledes er vi bevidste om, at vi både lærer børnene samarbejdslege og konkurrenceprægede lege. Desuden bruger vi iPad til at søge efter motoriske udfoldelser ex. finde danse koreografier eller når vi laver mindfulness og drømmerejser for børn.

    For at fodre børnenes lyst til at bevæge sig, er det vigtigt at vi tilpasser aktiviteterne så alle børn oplever succes, derfor sørger vi for at differencer de forskellige aktiviteter. Når vi oplever, at et barn har motoriske udfordringer, såsom at være motorisk urolig, grov eller finmotoriske udfordringer, henviser til- og samarbejder vi med fagpersonale. Vi oplyser forældrene om hvilken betydning fysisk aktivitet har, i forhold til læring. Vi opfordrer forældrene til, at lave fysisk aktivt med deres barn hjemme eller, at de melder barnet til en fritidsaktivitet.  

    Børnenes grovmotoriske færdigheder er vigtige i forbindelse med skolestart. Ved overgangen fra Spiloppen til skolen har vi fokus på, at børnene skal kunne holde rigtigt på en blyant, klippe efter en streg, kunne gribe en bold, samt sidde stille på en stol mm.

    Gennem hele året arbejder vi med, at gøre børnene selvhjulpne eks. toiletbesøg og påklædning.

  • Natur, udeliv og science

    Pædagogiske mål

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Vi bruger vores nærområde til ture ud af huset, hvor vi udforsker naturen og forandringerne ved årstidernes skift. Den sidste torsdag i hver måned tager hele huset på tur til Bildsø skov og strand, hvor forskellige planlagte aktiviteter er i fokus.

    Vi arbejder på, at børnene udvikler omsorg, mod og respekt for naturen og dets dyreliv. Det gør vi ved, at være gode rollemodeller for børnene. Vi lærer børnene om bæredygtighed, viser og italesætter hvordan man agerer i naturen, for at passe på dyrene og naturen. Eksempelvis ved ikke, at smide affald i naturen. 

    Vi bruger legepladsen, som et læringsmiljø, hvor børnene kan finde dyr og opleve naturens elementer. Vi går foran og viser hvor dyrene gemmer sig, og følger børnene når de selv har gjort et fund. Vi synliggør naturoplevelser gennem eksperimenter med at så og plante og bringer også naturen inden for, fx solsikker der har groet på legepladsen og ved høsttid plukkes æbler på legepladsen der laves til mos, saft og æblekage. Hvert efterår besøger vi Danish Agro, hvor vi hopper i korn. Her får vi lidt korn med hjem, taler om hvordan det bliver til mel og bager brød og boller. Ved højtider som ex. påske sår vi karse og ser hvordan det vokser.

    Mælkebøtten 0-3 år – Vuggestue

    Mælkebøtten arbejder jævnligt med naturen og naturfænomener, idet vi både snakker om naturen og vejret, samt opholder os i det. Vores samlinger føler årstiderne og mange af dem indeholder sange om naturen og vejret. 

    Børnene får lov at buge naturen i alt slags vejr, hvilket giver dem en læring omkring at ting f. eks. kan skifte konsistens, temperatur, farve og duft.
    Vi taler med børnene om hvad vi finder i naturen og hvilken betydning det har for naturen, samt hvad vi ellers kan bruge det til.

    Vi stræber efter at give børnene en forståelse for at vi skal passe på naturen og dets væsner. Vi stiller os nysgerrige hvis børnene har fundet et dyr eller en blomst og arbejder ud fra hvad der interesserer børnene.

    Solsikken 3-4 år – Mellemgruppe

    På Solsikkestuen snakker vi om vind og vejr til samling og ved frokostbordet. Vi kigger ud af vinduet og se på hvordan vejret er. Vi har fokus på at snakke om hvor maden de har med i madpakken, kommer fra.

    På legepladsen giver vi børnene mulighed og nye ideer til hvordan de kan bruge de materialer de kan finde i naturen. Vi hjælper med til at de kan finde vand til at lave mudder af, i vores mudderkøkken.

    Spilop 5-6 år – førskolegruppe

    I Spilopgruppen arbejder vi med naturfænomener ved, at tale om og undersøge f.eks. hvorfor det tordener, hvordan man kan se på skyerne at der kommer regn og hvordan regn bliver til sne. Vi taler om ugedage, måneder og årstider og kigger ud af vinduet for at sætte ord på, hvordan vejret er den pågældende dag. Vi er ude hver dag. Desuden eksperimenterer vi med mad, væske, luft og farver.

    Vi eksperimenterer med det digitale ved at se billeder og film på I Pad f.eks. film om hvordan ægget kommer fra hønen og til butikkerne eller vi optager vi dyrelyde på vores skovture, hvor vi hjemme skal forsøge at genkende lyden af det enkelte dyr.

    Vi arbejder med temaet ”krible krable” som er en del af Slagelse Kommunes brobygningskanon. Her undersøger vi insekter, hvor de bor, hvordan de lever osv.

Siden er sidst opdateret 20. oktober 2020