Mad og måltidspolitik
Sund og nærende kost
Børn spiser en stor del af deres måltider hos os. Derfor ser vi det som vores ansvar, i samarbejde med vores forældre at tilbyde en sund kost.
Betydningen af en sund og varieret kost
Det er vigtigt at børnene får en god, sund og nærende kost, så de kan være friske og veloplagte med lyst og energi til alt det spændende der sker i løbet af dagen.
Sund og varieret kost giver mere energi, holder sygdomme for døren og har derudover betydning barnets indlæringsevne og koncentrationsevne.
Manglende næring og vitaminer
Hvis børn mangler nærring og gode vitaminer risikerer vi at få børn som er trætte, uoplagte, ofte græder, let bliver syge, har svært ved at koncentrere sig, bliver urolige og let kommer i konflikter.
Begrænsning af sukker indtag
I Stillinge børnehave prøver vi at begrænse dit barns sukkerindtag til et minimum, så Du som forældre har mulighed for at holde styr på, hvor meget sukker dit barn får i løbet af en dag.